Tine Luther
Sommervarmen blæser ned over os – og dermed også ned over fortove og veje mm. Det giver et meget, meget varmt underlag at gå på, hvilket kan særdeles hård kost for hundepoter, især hvis hunden løber rundt. Resultatet af mødet med et gloende underlag kan være røde, væskende brandvabler, og det kan være meget smertefuldt for hunden – ikke mindst fordi poterne har masser af følenerver. I disse dage er det derfor vigtigt at holde øje med, hvor hunden bevæger sig – især hvor den løber og leger. Kan man ikke finde skyggefuldt og mindre varmt underlag, kan leg og motion på græs være vejen til at forebygge forbrændinger af poterne. SKADERNE OPDAGES OFTE FOR SENT Det er vigtigt at holde øje med poterne, for hunden drøner jo gerne rundt og viser først tegn på skaderne, når det er for sent. Ofte opdager hundeejere først problemet, når hunden går i gang med at pleje skaden ved f.eks. at halte eller slikke sig under poterne. SMERTEFULDT - OG MED INFEKTIONSFARE Forbrændingerne gør ikke bare ondt på hunden – de udgør også en betydelig risiko for infektioner, så det er vigtigt at lægge vejen forbi dyrlægen, hvis poterne er forbrændte. Den akuthjælp, man selv kan give, er et køligt – endelig ikke iskoldt – potebad. Sårene skal holdes fugtige og rene, til man når frem til dyrlægen. Her vil behandlingen typisk være smertestillende medicin og forbindinger. I særlig grelle tilfælde, hvor (ofte nyanlagt) asfalt er smeltet op i trædepuderne, kan det være nødvendigt at operere. De fleste poteforbrændte hunde kommer sig uden men. Kilde: tv2.dk