Marvben fra kvæg er mest effektive

07-03-2016 13:29
Marvben er effektive i kampen mod tandsten hos hunde. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken type marvben din hund gnaver.
Copyright Hunden.dk
Manglende tandpleje kan føre til tandsten, som så kan føre til alvorligere helseproblemer. (Arkivfoto: hunden.dk/Tine Luther)

Hundetænder bør børstes hver dag, men det er nok de færreste hundeejere, der er så ihærdige med hunde–tandplejen. Manglende tandpleje kan føre til tandsten, som så kan føre til alvorlige problemer hos hunden. Den kan få tandkødsbetændelse, paradentose og andre sygdomme. Faktisk er tandkødssygdomme det mest udbredte helseproblem hos hunde, så det er vigtigt at forebygge på området. Får man ikke svinget tandbørste dagligt, kan man supplere tandplejen på forskellige måde – ingen af dem er dog så effektive som tandbørstning. Man kan f.eks. vælge særlige fodertyper og tyggepinde eller lade sin hund gnave marvben. Ny undersøgelse Ph.d.-studerende Fábio Ritter Marx har gennemført en undersøgelse om marvbens effekt på tandsten. Han testede marvben fra forskellige dyr – både gnaveben fra den tykke del af lårknoglen og samme knogles ende, der er tyndere. En række beagles indgik i undersøgelsen. Undersøgelsens resultat viste, at gnavebenene fra kvæg er de bedste bekæmpere af plak og tandsten. Lårknoglens ende var mindst effektiv, fordi hundene i større grad er i stand til at knuse benene herfra og dermed spise dem. Ben fra midten af lårknoglen er så tykt og hårdt, at hundene bare gnaver på dem – og det er effektivt i tandstensbekæmpelsen. Renere tænder på tre dage Hundene i undersøgelsen fik et stykke marvben hver dag. Omkring 40 % af deres tandflader var dækket af tandsten. I løbet af bare tre dage med marvben blev mellem 35 og 55 % af tandstenen ”tygget bort”. Effekten var størst hos de hunde, der havde fået de kraftige ben fra kvægets lårknogle. Resultaterne på de bagerste tænder var ringest. Kilde: forskning.no

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout