Lækker musik fra hundeglad kunstner

21-04-2020 12:18

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Anmelderne er nærmest faldet ned af stolene over Fiona Apples nye album. Sangeren er kendt for at være glad for hunde, og de spiller da også en rolle på det nye album

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stop, stop, stooooop. Den tager vi lige igen. Sådan vil det sikkert lyde under de fleste pladeindspilninger, hvis et par gøende hunde blander sig i lydbilledet. 

Sådan er det ikke på amerikanske Fiona Apples nye album Fetch The Bolt Cutters, som er optaget i hendes eget hjem. Her bliver taget alt fra grydelåg til møbler i brug i musikken, og flere gange bryder Fionas hunde ind i indspilningerne. 

Men her har afbrydelserne fået lov at blive på albummet, som derfor også har fået en ganske fin hundevinkel. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Så kunne man måske tro, at sådan et album ville blive skudt ned af anmelderne, men nej. Anmelderne verden over elsker albummet, og kalder det et mesterværk. 

Fiona Apple hat siden sit gennembrud i slutningen af 90’erne været kendt for sin store hundekærlighed, og hun er en af få kunstnere, der har udskudt en turné for at være hos sin døende hund. 

Vi v rigtig gerne anbefale dette album, hvis man er til lidt skæve sange med flot lyrik og hundebjæf, og var dette en anmeldelse, ville albummet få fem poteklask. 

Hør det evt på spotify

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout