Karina Due (DF): Derfor skal hunde af fængslede bortadopteres

05-03-2019 14:42

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dansk Folkepartis Karina Due var også på besøg hos Dansk Dyreværn Århus mandag. Vi greb chancen og fik en snak om hendes forslag om at hunde skal kunne bortadopteres, når deres ejere sidder i fængsel

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

3 måneder. Så lang tid må en person sidde i fængsel eller være tvangsindlagt, hvis personen vil beholde sin hund. Sådan lyder forslaget fra Dansk Folkeparti, som Karina Due i disse dage kæmper for at få indført.

– Hunde har ikke godt af at sidde i et internat i 3 måneder, og i virkeligheden er 3 måneder også for meget. Men vi sat de 3 måneder som den periode en hund må sidde i et internat, når ejeren sidder i fængsel. Selvfølgelig kan der være sager, hvor man må tage hensyn til ejeren og derfor give lidt længere snor, lyder det fra Karina Due.

Først og fremmest handler det for Karina Due om dyrenes ve og vel, men der er også andre aspekter, der spiller ind, når hun skal begrunde lovforslaget.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– I dag sidder der mange hunde rundt omkring på internaterne, mens deres ejer sidder i fængsel eller er tvangsindlagt. Når der skal betales for opholdet, falder regningen tilbage på ejeren, og det er en regning, de sjældent kan betale. Derfor handler det også om, at det giver internaterne en ekstra udgift. Og så skal man også huske, at når disse hunde sidder på internaterne, optager de jo pladserne fra andre hunde. Derfor mener jeg, at hundene skal overgå til internatet, siger hun.

Ifølge Karina Due sidder nogle af hundene i internaterne i flere år, og hun er ikke den eneste, der mener, at det er for længe.

– Når jeg snakker med de andre partier i Folketinget, hører jeg, at de ikke er helt afvisende over for lovforslaget. Så jeg tror faktisk på, det kan blive til noget. Jeg kommer i hvert fald til at kæmpe for det, slår Karina Due fast.  

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout