Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Når hunden siger noget med kroppen
De fleste hundeejere kender følelsen af at være tæt på sin hund. Man lærer dens lyde, vaner, blik og små særheder at kende, og efterhånden kan det føles, som om man forstår hinanden uden ret mange mellemregninger.
Alligevel kan hunde godt blive misforstået.
Ikke fordi de er uklare, men fordi de taler et andet sprog end os. Hundens sprog ligger i kroppen, bevægelserne, blikket, tempoet, afstanden og de små signaler, der ofte kommer længe før gøen, knurren eller et tydeligt forsøg på at komme væk.
En hund, der gaber, slikker sig om munden, vender hovedet væk, bliver stiv i kroppen eller forsøger at skabe afstand, kan være i gang med at fortælle, at noget er lidt svært. Det kan ske, når den bliver krammet, håndteret, møder en fremmed hund, får besøg af børn eller bliver bedt om noget, den ikke helt forstår.
Set med menneskeøjne kan hunden se sød, sjov eller stædig ud. Set med hundens øjne kan den være i gang med at bede om mere plads, mere ro eller mere hjælp.
Misforståelser sker ofte i de små øjeblikke
Det er sjældent, at misforståelsen begynder med noget voldsomt. Den begynder ofte i det små. Et barn læner sig ind over hunden. En gæst vil hilse tæt på ansigtet. En ejer tror, hunden “godt kan lide det”, fordi den bliver stående. En hund trækker sig lidt, men bliver kaldt tilbage. En anden vender hovedet væk, men bliver nusset videre.
Mange hunde finder sig i meget, især hvis de er trygge ved deres mennesker. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de trives i situationen. En hund kan godt være stille uden at være afslappet, og den kan godt blive stående uden at have lyst.
Det er her, misforståelsen kan opstå.
Mennesket ser en hund, der ikke protesterer. Hunden oplever måske, at dens første signaler ikke virker. Hvis de små signaler bliver overset igen og igen, kan hunden blive nødt til at kommunikere tydeligere. Det kan være ved at gå væk, pibe, gø, knurre eller i sidste ende markere mere kraftigt.
Knurren bliver ofte opfattet som noget negativt, men i mange situationer er det hundens måde at sige: Stop, jeg har brug for afstand. Hvis man skælder hunden ud for at knurre, risikerer man at fjerne en vigtig advarsel uden at løse det, hunden reagerede på.
Hunden er ikke nødvendigvis ulydig
En hund, der ikke gør det, vi forventer, bliver let kaldt stædig, fræk, dominerende eller dramatisk. Nogle gange er forklaringen langt enklere. Hunden forstår ikke opgaven. Den er træt. Den er presset. Den har ondt. Miljøet er for svært. Belønningen giver ikke mening. Eller den er blevet bedt om noget, den endnu ikke har lært godt nok.
Det betyder ikke, at alt skal undskyldes. Hunde har brug for rammer, træning og tydelighed. Men tydelighed er ikke det samme som hårdhed. Ofte kommer man længere ved at spørge, hvorfor hunden reagerer, som den gør, end ved kun at fokusere på, at den gør noget forkert.
En hund, der trækker i snoren, er ikke nødvendigvis ude på at overtage turen. Den kan være ivrig, utryg, understimuleret, overvældet af dufte eller bare endnu ikke have lært at gå pænt i netop den situation. En hund, der gør af gæster, er ikke nødvendigvis uforskammet. Den kan være glad, usikker, vogtende eller i tvivl om, hvad der forventes. En hund, der ikke kommer, når man kalder, er ikke nødvendigvis ligeglad. Den kan være optaget, for langt væk i hovedet eller have lært, at indkald betyder, at alt det sjove slutter.
Når vi skifter spørgsmålet fra “hvorfor hører den ikke efter?” til “hvad prøver den at håndtere lige nu?”, bliver der ofte mere plads til løsningen.
De stille hunde kan også blive overset
Nogle hunde gør meget tydeligt opmærksom på sig selv. Andre bliver stille. De trækker sig, dæmper sig, lukker lidt ned eller forsøger at være så usynlige som muligt. De stille hunde kan være nemme at komme til at overse, fordi de ikke skaber problemer. Men fravær af ballade er ikke altid det samme som trivsel.
En hund, der gentagne gange vælger at gå væk, lægger sig langt fra gæsterne, undgår øjenkontakt, bliver meget lav i kroppen eller virker passiv i bestemte situationer, kan også være en hund, der prøver at fortælle noget.
Det er især vigtigt i hjem med børn, mange gæster eller andre dyr. En hund skal have mulighed for at sige nej på en fredelig måde. Den skal kunne gå væk, få fred på sin plads og slippe for at blive fulgt efter, når den tydeligt har valgt afstand.
Det er ikke at forkæle hunden. Det er at lytte til den.
At forstå hunden er ikke at give den ret i alt
At tage hundens signaler alvorligt betyder ikke, at hunden bestemmer alt. Det betyder heller ikke, at man aldrig må stille krav, træne eller have regler.
Det betyder bare, at man prøver at forstå, hvad der ligger bag adfærden.
En hund kan godt have brug for at lære at være alene, gå pænt, håndtere gæster, blive børstet eller være rolig i bilen. Men vejen dertil bliver ofte bedre, når træningen tager udgangspunkt i hundens reaktioner i stedet for at presse den gennem situationer, den ikke kan håndtere endnu.
Når hunden føler sig forstået, bliver det lettere for den at samarbejde. Ikke fordi den får sin vilje hele tiden, men fordi mennesket bliver mere forudsigeligt, roligt og til at regne med.
Den bedste oversættelse begynder i hverdagen
Man behøver ikke være adfærdsekspert for at blive bedre til at forstå sin hund. Meget begynder med at se lidt mere efter i hverdagen.
Hvad gør hunden, når den er tryg? Hvordan ser dens krop ud, når den slapper af? Hvad ændrer sig, når den bliver usikker? Hvornår søger den kontakt, og hvornår vælger den afstand? Hvilke situationer gør den glad, og hvilke gør den anspændt?
Jo bedre man kender hundens normale udtryk, jo lettere bliver det at opdage, når noget ændrer sig.
Hunde tilgiver mange af vores misforståelser. Heldigvis. Men de fortjener, at vi prøver at lære deres sprog lidt bedre.
