Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
