Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
I takt med at forårssolen får mere og mere fat, gør vandhunde og deres ejere sig klar til at springe ud i den dybe ende: Svømning er god motion for de fleste hunde, og mens nogle hunderacer er fødte svømmere, er andre mere skeptiske overfor det våde element. Læs her, hvordan du får en glad vandhund, og hvordan du undgår at give hvalpe og uerfarne svømmere en kold dukkert.
Mange hunde ender med at have et lidt belastet forhold til koste, sneskovle og ikke mindst støvsugeren. For nogles vedkommende begynder det dårlige forhold allerede i hvalpetiden, for andre opstår problemet senere og uden at vi måske helt er opmærksomme på, hvad der er sket
Når European Dog Show åbner i morgen i Tjekkiet, bliver det med tusindvis af håbefulde deltagere og hunde fra hele kontinentet. Danske udstillere er naturligvis også med, og hunden.dk vil meget gerne høre jeres historier fra Brno.
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Da jeg mistede min hund, Kimba, forventede jeg støtte fra min familie. I stedet blev jeg mødt med reaktioner, der forværrede min sorg.
Harris Jensen, hans hustru og deres engelske setter Bob nød fire dage i Rold Skov og den særlige stemning på Rold Gl. Kro - Danmarks første hundekro
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Dyreværnet og Dansk Kennel Klub vinder banebrydende sag i retten
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Påsken byder på hygge og god mad, men for din hund gemmer højtiden desværre også på skjulte farer
Mange hunde ender med at have et lidt belastet forhold til koste, sneskovle og ikke mindst støvsugeren. For nogles vedkommende begynder det dårlige forhold allerede i hvalpetiden, for andre opstår problemet senere og uden at vi måske helt er opmærksomme på, hvad der er sket
