Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
Foråret bringer ikke kun sol og varme, men også en øget risiko for hjertelungeorm hos hunde. Parasitten kan forårsage alvorlige sygdomsforløb, men med tidlig opdagelse og forebyggelse kan du beskytte din bedste ven.
19 engagerede hundemennesker kunne denne weekend kalde sig færdiguddannede DKK-instruktører efter fem intense weekender på DKK Vilhelmsborg.
Ledsmerter er desværre blevet en alt for almindelig del af mange hundes liv. Takket være moderne dyrlægevidenskab, bedre ernæring og en øget opmærksomhed på dyrevelfærd lever hunde i dag længere end nogensinde før. Denne positive udvikling betyder dog også, at flere hunde når en alder, hvor slid og belastning af leddene bliver et reelt problem.
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Et nyt internat i fredelige omgivelser skal give flere hunde og familiedyr en god start på næste kapitel. Med base i det tidligere pensionat styrker Dyreværnet sin indsats i Jylland.
19 engagerede hundemennesker kunne denne weekend kalde sig færdiguddannede DKK-instruktører efter fem intense weekender på DKK Vilhelmsborg.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Selvom deres hund ikke har gjort noget galt, risikerer nogle danske hundeejere at få den fjernet og aflivet alene på baggrund af en tvivlsom DNA-test. Eksperter og Dyreetisk Råd opfordrer nu til at ændre loven om forbudte racer, så den bliver mere retfærdig og gennemsigtig.
En hundefødselsdag med leg, latter og masser af kærlighed minder os om, hvor meget gensyn mellem hvalpe og deres familier kan styrke båndene og skabe varige fællesskaber.
Foråret bringer ikke kun sol og varme, men også en øget risiko for hjertelungeorm hos hunde. Parasitten kan forårsage alvorlige sygdomsforløb, men med tidlig opdagelse og forebyggelse kan du beskytte din bedste ven.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Amerikansk professor i hundepsykologi har rangeret hunderacer efter, hvor intelligente de er. Her får du de ti øverste og de ti nederste
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
