Astrid Gerd Holtet
Som del af sine studier af gadehunde i Bahamas, undersøgte professor Clive Wynne, hvordan mennesker opfatter hunde i forskellige stadier af deres liv. Målet var at blive klogere på den særlige relation, der er mellem os og vores firbenede venner, og for bedre at forstå hundens domesticering.
Som del af sine undersøgelser, ville Wynne gerne se hvornår vi finder hunde sødest – ud fra en hypotese om, at hvalpens ”nuttet-hed”, eller på amerikansk ”cuteness”, kan have betydning for vores lyst til at passe på dem. Han bad derfor en række personer rangere billeder af hunde af tre forskellig racer efter hvor søde de så ud.
Hans resultater viste, at deltagerne vurderede hvalpene til at være mindst søde at se på lige efter fødslen. Deres indtryk af dem ændrede sig dog hurtigt – og ved omkring syv uger toppede hvalpenes ”nuttet-hed”. Herefter begyndte den igen at aftage.
Hos gadehunde passer det med at tævens interesse for hvalpene daler omkring syv uger, og så skal hvalpene til at klare sig selv. Dette er en periode i deres liv, hvor de er særligt udsatte og sårbare, og ofte vil de ikke kunne klare sig uden hjælp fra mennesker.
Dermed ser hvalpene altså sødest ud i den periode, hvor de er allermest afhængige af os, og det kan være med til at sikre hvalpenes overlevelse.
Wynne peger på at denne særlige sympati vi føler for hvalpe omkring fravænningsalderen, kan være med til at gøre forskerne klogere på, hvad der gør relationen mellem mennesker og hunde til noget helt særligt, og hvordan hunden har udviklet sig til dén perfekte kompagnon, den er i dag.
Så når du møder en ung hvalp og får lyst til at tage den med hjem – så kan det altså være, at det ikke er helt tilfældigt, men i virkeligheden nøglen til den særlige sammenhørighed, der er opstået mellem hunde og mennesker.
