På den ene side elsker jeg det, det at finde den rette hanhund, få hvalpene og ikke mindst det kæmpe arbejde, der er med at få dem socialiseret rigtigt og finde de helt rette familier til dem.
Men på den anden side er jeg ikke den, der nørder, og jeg tror faktisk, jeg er alt for følsom til at være opdrætter, for under fødslen er jeg altid et kæmpe nervevrag. Jeg er så nervøs for, at noget skal gå galt, for tænk sig hvis jeg skulle miste min elskede hund og hvad nu hvis hvalpene ikke er, som de skal være, eller ikke klarer den.
Og på dagen, hvor de små skal rejse hjemmefra, er jeg jo slet ikke mig selv. Jeg vil sige, at jeg heldigvis er blevet bedre, for ved vores første kuld, græd jeg snot i lange baner, da jeg skulle sige farvel til hver og en af hvalpene – selv om de fleste af dem ikke flyttede mere end en time væk. Jeg knytter mig utrolig meget til dem, jeg ”giver” en hvalp til, så familien er ved at være stor. Og selv om jeg jo godt ved, at de ikke skal huske at informere mig om alt, så vil jeg så gerne høre om alle deres resultater, sjove oplevelser og hvordan hunden bare er i familien. Jeg har flere gange taget mig selv i at tænke ”hvorfor har de ikke fortalt mig om det?”, når jeg f.eks. læser noget på Facebook om dem. Lidt lige som en mor, der ikke har fået historien fra ens barn.
Så hvorfor gør jeg det? Godt spørgsmål, jeg tror slet og ret, at jeg bare ikke kan lade være. Det må jo betyde, at der trods alt stadig er flere plus’er end minus’er. For hold op hvor er det dejligt at se, når man kan være med til at sikre, at vi får lavet sunde hunde, hunde der bliver en kæmpe stor del af den familie, de ender i uanset om de er konkurrencemakkere eller ”bare” aktive familiehunde.
Jeg vil aldrig være foruden de otte fantastiske uger, hvor man har hvalpene – jeg ELSKER den tid. Jeg elsker at se den første tid, hvor de først og fremmest bare skal være, det at se hvordan de begynder at udforske verden og blive mere og mere nysgerrig og modige. I de otte uger er der ikke meget der hedder fjernsyn for nogen af os i familien, for jeg er så heldig stillet, at alle elsker hvalpene. Lige fra Alexander, der gerne spiser morgenmad hos hvalpene, til min mand Allan der altid, som det første når han kommer hjem fra en hård dag på jobbet ligger sig ned i hvalpekassen. Det er med til at give os alle en ny energi og en kæmpe glæde.
Når vi lukker døren for den sidste hvalpe, der er rejst med sine nye ”forældre” siger jeg altid til Allan ”Jeg er færdig med at avle, jeg gør det ikke igen!”. Og her er jeg så alligevel, nu har jeg lige gjort det igen.
Torsdag d. 17. september om morgenen var jeg igennem den vildeste fødsel jeg nogensinde har prøvet, heldigvis ikke fordi der gik noget galt, men fordi jeg var helt alene.
Allan arbejdede på Island og ville først komme om hjem om lørdagen, og det var jeg egentlig rimelig rolig over, da Impi først var sat til at føde fra lørdag, men hun ville det anderledes.
Jeg havde lagt mærke til tegnene onsdag aften, men der havde ikke rigtig været temperatursvingninger, så Allan og jeg blev over telefonen enige om, at det var lige tidlig nok. Næste morgen kunne jeg pludselig se over morgenmaden, at det var NU. Jeg havde aftalt med en veninde, at hun ville komme og hjælpe, hvis Allan ikke nåede at komme hjem, jeg prøvede at ringe til hende, ingen svarede. Jeg ringede til Allan, ingen svarede. Første hvalp kom nu ud med enden først og desværre trak den ikke vejret selv, så jeg måtte i gang med førstehjælp, samtidig med Alexander også var der og jeg skulle berolige ham, for han var også så nervøs. Jeg prøvede at ringe til min dyrlæge imens, heller intet svar…. NU var jeg ved at være presset!!!! Men, men, men det lykkedes, der kom liv i hvalpen, der nåede dog at komme en hvalp mere inden hvalp nr. 1 var rigtig stabil. Alt imens jeg skulle sikre mig at Impi havde det godt, få liv i hvalp 1 og sikre mig at hvalp 2 var ok, lykkedes det heldigvis at få fat i min veninde, som smed alt hun havde i hænderne og kom mig til undsætning. Hold nu op jeg blev rørt da hun kom ind ad døren, for selv om der måske kun var gået en time, så havde adrenalinen pumpet som havde man løbet et helt maraton.
5 lækre hvalpe kom til verden, 2 af dem skulle have hjælp til at trække vejret, men vi klarede den og alle har det godt – og jeg har allerede sagt MANGE gange ”Jeg gør det ikke igen, det er sidste gang!”
Men jeg ved jo godt at det ikke er rigtigt – for jeg kan slet ikke lade være.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
Dansk Kennel Klub inviterer endnu en gang til haleglad hundefest i Rønne – hele tre dage med vovser i verdensklasse. Der er over 5000 logrende grunde til at tage en pause fra hverdagen, og både racenørder og nysgerrige familier kan glæde sig til at opleve et unikt univers af pels, poter og præcision – og ikke mindst masser af god stemning og fællesskab blandt hundeglade mennesker.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
