Lin Bach Jensen
Skoven er en fantastisk legeplads for både dig og din hund, men måske mangler der alligevel noget? Naturstyrelsen har i 2011-13 afsat i alt 3,5 mio. kr. til en ordning m.h.p. at fremme din skovtur. Hundefolk er meget flittige til at bruge naturen og de mange muligheder skoven kan byde på, så mon ikke du har en idé eller to? Det kan være alt fra en bænk på udsigtsposten du jævntligt besøger, en affaldsspand eller en forhindringsbane til dig og din hund. Ansøgningsfristen er allerede den 1/9 2011, så fat pennen og giv en god idé! Læs mere om projektet via linket til højre