Bjarke Kirkegaard Nielsen
30. december 2020 er en dato, der for eftertiden vil stå mejslet ind i nordmændenes bevidsthed. Her opstod nemlig et jordskred i byen Ask. Et jordskred som indtil nu har kostet syv mennesker livet.
Mens håbet om at finde de tre mennesker, der stadig er savnet, i live, gør redningsarbejderne stadig fund, som kan bringe en smule lys i en mørk tid.
Mandag aften fandt de en hund i resterne af nogle sammenstyrtede huse. Hunden blev fundet i et af de hulrum, man også håber at kunne finde overlevende mennesker i. Den har det tilsyneladende godt og er blevet tilset af en dyrlæge.
Det er ikke første gang, der findes overlevende hunde efter jordskredet. Nytårsaften fandt man en dalmatiner ved navn Zaika, og dagen efter var det en dværgpudel ved navn Milli, der var så heldig at blive fundet i god behold.
– Det er en glæde for os at gøre disse fund. Det giver os motivation til at fortsætte det hårde arbejde, siger brandvæsenets indsatsleder Gøran Syversen til VG.