Hunde og hundeejere er udsatte i den mørke tid

26-11-2011 08:47
Sæt masser af reflekser og lygter på både hunde og ejere!
Copyright Hunden.dk
Vintertid er ”den mørke tid”. Det bliver sent lyst og hurtigt mørkt. Det kan være decideret farligt at færdes ude i trafikken, hvis man ikke er godt oplyst og tænker over, hvordan man færdes langs vejene. (Foto: DKK - Heidi Taymyr)

Vintertid er ”den mørke tid”. Det bliver sent lyst og hurtigt mørkt. Det kan være decideret farligt at færdes ude i trafikken, hvis man ikke er godt oplyst og tænker over, hvordan man færdes langs vejene. Adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen forklarer: Hunde og deres ejere er ekstra udsatte, fordi de typisk går deres lufteture i de mørke timer. Det er ikke kun en god idé for mennesker at have reflekser og lys på i den mørke tid. Hvert år sker der ulykker som følge af påkørsel af hunde, der løber løs. Disse ulykker forårsager ikke bare lidelser for hunden og materielle skader på cykler og biler, men kan også forårsage alvorlige skader på mennesker. Vær synlig - Det gælder om at gøre sig synlig. I dag findes der et utal af refleks muligheder til både hunde og deres ejere. Hundene kan iføres refleksveste samt halsbånd og liner, der reflekterer lys. Ejerne kan også iføre sig refleksveste og -bånd, vælge lyst overtøj i stedet for det mørke osv. Tag en lommelygte med på turen og sæt gerne en eller flere kraftige diodelys på hundens halsbånd og line. Vær sikker - Det gælder også om at færdes sikkert ude med hunden. Hold hunden i kort line. ”Rullesnorsliner” kan være farlige at bruge på befærde steder. Bl.a. cyklister kan have svært ved at se den tynde line, når den er rullet ud, og hvis hunden pludseligt slår et slag ud på vejen, er der stor risiko for en ulykke. Gå i venstre side af vejen, hvis der ikke er fortov og få hunden til at gå væk fra trafikken. Når der kommer modkørende, så stå stille i vejsiden og vink med armen (og refleksbånd!), så du er sikker på, at I er blevet set i vejkanten. De andre trafikanters lys, kan gøre det svært at se ting i vejsiden, så ”bask op med armene”, hvis du er i tvivl om, I er synlige nok, afslutter Lise Lotte Christensen, der opfordrer til at man deler Dansk Kennel Klubs sikkerhedsråd med andre: • Sæt en kraftig lygte i hundens halsbånd og på dig selv • Giv hunden refleksvest på og brug line og halsbånd med reflekser i • Brug selv refleksvest, hvis du går tur i mørke områder • Hold hunden i kort line i trafikken, især om aftenen • Gå i venstre side af vejen - med hunden væk fra trafikken • Stå stille i vejsiden og vink med armen, hvis du er i tvivl om I er synlige nok

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout