Marie Helene Rigård Rohleder
Der var god stemning og glade hunde til præmieoverrækkelsen i rally-konkurrencerne søndag eftermiddag i det fjerneste hjørne af Ballerup Idrætsanlæg.
Her blev det nemlig afgjort, hvilke dygtige hunde og fører, som kunne tage derfra med den eftertragtede titel som Årets hund i rally 2017.
Rally lydighed er en sport indenfor hundeverdenen, hvor fører og hund gennemfører en bane med forskellige øvelser/momenter. Hund og fører går banen i deres eget tempo, og der bliver lagt vægt på samarbejde. Bedømmelsen er ikke så streng som ved traditionelle lydighedsprøver. Rally er inddelt i 5 klasser, hvor der kåres en Årets hund indenfor hver klasse.
Resultater i Årets hund i rally 2017
Begynderklasse: Charlotte Bøgvad med dværgschnauzer, peber/salt Boegvad’s Elga Olga.
Juniorklasse: Kimmie Westh Wolsted med Border Collie Border Top’s Niko
Øvet klasse: Poul Hansen med Australian Shepherd Dreamcatcher’s Dr. Pepper.
Ekspertklasse: Ditte Maria Wolsted med Border Collie Beautiful Borders Jumping J.J
Championklasse: Annette B. Olesen med Border Collie Border Top’s Nanna