Tine Luther
Infektion med hårsækmider ses relativt ofte hos hund. Det er en alvorlig sygdom, som i værste fald kan resultere i aflivning. Hårsækmiden, Demodex canis, er en normal del af hudfloraen, men i nogle tilfælde vokser antallet og giver infektion. Der findes en lokal og en generaliseret form. Den lokale er intet problem rent behandlingsmæssigt, det er den generaliserede form, der vanskelig. Bumser og rød hud Generaliseret hårsækmiderinfektion involverer større dele af kroppen. Der ses områder med hårtab, knopper og let grad af skæl. Der udvikles hyppigt en bakteriel infektion med “bumser” og rød hud. Miden overføres fra hvalpens mor Måden, hvorpå infektion med hårsækmider udvikles, er endnu ikke afklaret. Miden overføres til hvalpen fra tæven ved direkte kontakt i de første levedage. En arvelig disposition gør, at infektion ses hyppigere blandt hvalpe i nogle familier. Faktorer som stress, løbetid og nedsat immunforsvar menes generelt at øge risikoen for udviklingen af hårsækmider. Hos den ældre hund kan lidelser som hormonelle sygdomme og kræft være årsagen til sygdommens opståen. Diagnosen stilles ved påvisning af hårsækmider i hudskrab. Behandling af hårsækmider Behandlingen af hårsækmideinfektion kan i nogle tilfælde vare op til 1 år. Den involverer mange dyr¬lægebesøg og kan være økonomisk belastende. Behandlingen kan kræve, at der skiftes fra brugen af de såkaldte registrerede midler (Advocate, Interceptor) til ikke-registrerede (Ivomec, Aludex). Hermed er der risiko for flere bivirkninger. En tæt kontakt til dyrlægen er derfor vigtig. Uanset lægemiddel skal behandling af hårsækmider gives så længe, at der ved to hudskrab med en måneds interval ikke findes flere mider. Først da må man stoppe. Kilde: Dyrlæge Boysen – Hudklinik for hund og kat