Astrid Gerd Holtet
Ganespalte er en af de misdannelser, der forholdsvis ofte ses hos hundehvalpe. Den består af en manglende sammenvoksning af ganen, der efterlader en åbning mellem mund- og næsehulen. Åbningens størrelse kan variere, og kan gøre det svært for hvalpen at die hos tæven, når den fødes. Hvalpe med ganespalte har derfor ofte svært ved at tage på i vægt og vokser ikke som de skal. Derudover kan hvalpen let få mælk ned i lungerne, og det kan udvikle sig til en livstruende lungebetændelse.
Symptomer på ganespalte hos den nyfødte hvalp:
Hvorfor får hvalpe ganespalte?
Ganespalte opstår som følge af fejl i fosterets udvikling under drægtigheden. Tilstanden kan være arvelig, men påvirkninger udefra kan også føre til fejludviklingen. Eksempelvis kan ganespalte opstå, hvis tæven udsættes for stress eller bestemt medicin under drægtigheden.
Fremtiden for en hvalp med ganespalte
Hvalpe med ganespalte kan ofte ikke behandles og mange hvalpe må aflives, da de ikke kan indtage nok mælk og vokse som de skal. Hvis hvalpen kan die tilstrækkeligt til at kunne vokse og tage på i vægt, kan man i nogle tilfælde senere, når hvalpen er stor og frisk nok til at tåle en bedøvelse, lukke hulet i ganen gennem en operation.
Da tilstanden kan være arvelig, bør man ikke avle på hunde, der har haft ganespalte som hvalpe.