Denne artikel blev bragt i juninummeret af Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
En af de mest udbredte udfordringer er BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome), som er en samlet betegnelse for de vejrtrækningsproblemer, der især rammer de såkaldt brachycephale hunderacer, dvs. racer med kort næseparti. Hos hunde, som lider af BOAS, er den frie passage af luft gennem de øvre luftveje mere eller mindre forhindret, og det kan give symptomer fra mild snorken til alvorlige vejrtrækningsproblemer. De hunde, der har BOAS i alvorlig grad, har nedsat velfærd og livskvalitet.
Det er dog langt fra alle brachycephale hunde, som lider af BOAS. Der findes mange sunde og friske hunde, og DKK mener, at det er disse hunde, som bør bruges i den fremtidige avl for at sikre racernes fortsatte beståen og velfærd.
BOAS-status er et krav for avl
For at sikre fremtidens avlsarbejde med fokus på sundhed og velfærd, indførte Dansk Kennel Klub den 1. maj 2024 et krav om, at både tæve og hanhund skal have en officiel og godkendt BOAS-status før parring, ellers kan deres afkom ikke stambogsføres. Hunde, der er opereret i luftvejene, betragtes automatisk som grad 3 og må heller ikke indgå i avl.
Gradueringen sker ud fra et engelsk system udviklet af dyrlæge og forsker Jane Ladlow og foretages kun af dyrlæger, der har gennemgået et særligt kursus i metoden. BOAS-status gives på en skala fra 0 til 3:
Formålet med gradueringen er at vurdere, om hundens luftveje fungerer tilstrækkeligt både i hvile og under belastning. Undersøgelsen består af to faser: en vurdering i hvile, hvor næsebor og vejrtrækning observeres og lyttes på med stetoskop, og en belastningstest, hvor hunden skal gå i tre minutter i rask tempo. Herefter vurderes den igen. Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, og resultatet er gyldigt i to år.
Uddannelse af dyrlæger er et vigtigt skridt
Lørdag den 10. maj 2025 afholdt DKK en stor kursusdag i Ravnsborghallen i Køge, hvor en ny gruppe danske dyrlæger blev uddannet i BOAS-graduering. Formålet med dagen var at sikre, at der fremover er nok certificerede dyrlæger til at dække behovet i hele landet. Dagens undervisning blev blandt andet varetaget af fagdyrlæge Nina Engelbrecht Diers, der er nyt medlem af DKK’s sundhedsudvalg. Hun understreger, at det afgørende ikke er små lyde eller typiske racekendetegn, men selve evnen til at trække vejret frit. – Det væsentlige for mig er, at hunden ikke har anatomiske og fysiologiske hindringer for at få luft hverken i hvile og efter belastning, påpegede hun.
Nina har selv opdrættet engelsk bulldog i mange år, og hun har kæmpet for at få indført avlsrestriktioner på området i 20 år. Hun mener, at formålet skal være at fremavle sunde individer, og hun betragter BOAS-graduering som en vigtig brik i det samlede sundhedsarbejde. – BOAS-graduering skal ses på linje med f.eks. HD-fotografering og øjenlysning, som en naturlig del af det ansvarlige avlsarbejde, forklarede hun.
Opdrættere og ejere støtter op
Arrangementet i Køge var ikke kun for dyrlægerne, men også opdrættere og almindelige hundeejere deltog med deres hunde, som blev brugt som demonstrationshunde i den praktiske del af kurset.
Lisbeth Klæbel, opdrætter af franske og engelske bulldogs gennem mere end 30 år, deltog med fire hunde, selvom tre af dem allerede var blevet testet tidligere. Hun fortalte, at det var vigtigt at bakke op om tiltag, der kan hjælpe racerne videre i en sundere retning. – Vi som opdrættere vil gøre alt for vores udskældte racer. Jo mere vi bakker op omkring disse tiltag, jo bedre står vi med vores racer, sagde hun.
Hun roste faciliteterne og interessen fra de deltagende dyrlæger, men efterlyste lidt mere ro omkring selve undersøgelsen. Når mange dyrlæger undersøger en hund på samme tid, kan det blive overvældende og påvirke resultatet. Et forslag kunne være, at én dyrlæge tager sig af hunden, mens de øvrige observerer. Til gengæld satte hun stor pris på, at der var frokost og drikkevarer, når man som hende var der i flere timer.
Også Tanya Kjærsgaard, hundeejer fra Fredericia, havde valgt at tage turen til Køge med sin mops, Bodil. Hun havde ikke tidligere fundet nogen i Jylland, der tilbød testen, og så det som en oplagt mulighed. Testen forløb stille og roligt, og Bodil tog det hele med ophøjet ro. Hun blev vurderet til grad 2 i mild form og kan derfor ikke bruges i avl, men Tanya var glad for at få vished. – Nu ved jeg, hvad jeg skal kigge efter, hvis jeg en dag vil have en søster til Bodil, fortalte hun. Hun roste arrangementet og oplevede det som både lærerigt og trygt, både for hende og hendes hund.
Nedenstående symptomer kan være tegn på, at en hund har BOAS. De skal derfor ikke betragtes som ”normalen” hos en hund af en brachycephal race:
Hvis din hund udviser ét eller flere af ovenstående symptomer, anbefaler DKK, at du tager en tur fordi din dyrlæge og får den tjekket.
Et redskab til sundere hunde
BOAS-graduering handler ikke om at ekskludere racer, men om at fremhæve og bruge de sunde individer, der kan trække vejret frit og bevæge sig uden problemer. Gradueringen er ikke et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj, ikke kun for dyrlæger og opdrættere, men også for den almindelige hundeejer, der ønsker det bedste for sin hund. Det langsigtede mål er klart: At sikre, at fremtidens kortsnudede hunde får et bedre liv med mere frihed, færre vejrtrækningsproblemer og større velfærd, så de kan leve et sundt, aktivt og værdigt hundeliv.
Hunden skal være mindst 12 måneder gammel for at blive BOAS-gradueret, og undersøgelsesresultatet er gyldigt i to år.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Hundredevis af hundeentusiaster og deres firbenede venner er samlet i Messe C til årets første store hundebegivenhed.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen viser i en video, hvordan man giver hunden nok at drikke her i varmen
Her får du klummen fra det nummer af Magasinet HUNDEN, der udkommer i disse dage
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Magasinet HUNDEN søger fortsat læserfotos til at pryde forsiden
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
