West highland white terrier, eller westie, som den normalt omtales, er en umådeligt populær lille hvid terrier, som ofte ses i gadebilledet. Det gjorde den ikke for 30-40 år siden. De små hårdføre terriere blev i begyndelsen af det 18. århundrede eller før avlet til jagt på ræv og grævling, hvor de skulle jage byttet ud af graven. Hjemme på gården skulle de gøre nytte ved at nedlægge små skadedyr som rotter, mus og andet småkravl.
De blev fremavlet i det nordvestlige Skotland, hvor de i 1800-tallet blev kaldt skotske terriere. Betegnelsen blev brugt om alle terriere avlet i Skotland. Senere delte de sig i tre racer, nemlig skotsk terrier, cairn terrier og west highland white terrier. Inden delingen kunne en skotsk terrier være en hvilken som helst af de tre racer.
Ikke svage individer
Terrierne var dog populære længe før. Det fortælles, at King James I af England engang i 1600-tallet ville sende seks små hvide terriere til den franske konge som en gave. De skulle transporteres på to forskellige skibe i tilfælde af, at det ene skulle gå tabt. Man ved ikke med sikkerhed, om disse seks hvide hunde var westier, men det kunne de godt have været.
I 1839 malede den kendte dyremaler Sir Edwin Landseer et berømt billede kaldet ”Dignity and Impudence” (værdighed og uforskammethed). Det forestiller en blodhund og en westie, som helt klart udstråler netop værdighed og frækhed. Det fortælles, at familien Malcolm fra Poltalloch i Argyllshire begyndte at renavle de hvide terriere i 1800-tallet, fordi oberst Malcolm engang kom til – ved et uheld – at skyde sin rødbrune yndlingshund ved at forveksle den med en ræv.
Det var almindeligt dengang at aflive hvide hvalpe, fordi man mente, at det var svage individer. Det var familien Malcolm ikke enige i. De havde i mange år holdt hvide og røde terriere, og man beholdt kun hunde, som var hårdføre og jagtivrige, da man dengang ikke holdt hunde som kæledyr i England. De kaldte de hvide terriere for poltalloch terriere.
Stambogsføring
Hertugen af Argyllshire begyndte samtidig at avle hvide terriere, som blev kaldt roseneath terriere. Disse var samtidige med en anden linje kaldet pittenweem terriere, men de kunne dog ikke udkonkurrere poltalloch terrieren.
I 1905 blev ”The White West Highland Club” stiftet med Oberst Malcolm som formand, og i november 1906 blev racen og klubben anerkendt af den engelske kennelklub. Det blev her besluttet, at racen skulle hedde west highland white terrier, og i 1907 begyndte stambogsføringen, og også i dette år blev racen for første gang vist i en selvstændig klasse på Crufts, Englands største hundeudstilling.
Westien i Danmark
I Danmark så man de første eksemplarer af racen i begyndelsen af 1900-tallet, men det var formodentlig hunde, som folk havde taget med hjem fra udlandet. Der var endnu ikke nogen danske opdrættere.
Hundene var af en lidt anden type end dem, vi ser i dag. De var lavere og tungere og ikke kridhvide, som vi gerne ser dem i dag. De blev klippet, og det gjorde pelsen grå og nusset at se på. Omkring 1970 begyndte man at trimme og i det hele taget at pleje pelsen. Det gjorde westien mere lækker, og interessen for den steg.
Der dukker af og til hvalpe op med blød pels, som ikke kan trimmes. Så skal pelsen naturligvis klippes, men den bløde pels er en fejl, som forhindrer racen i at udføre det arbejde, som den er skabt til. Nemlig jagt på små skadedyr, ofte i tæt krat.
Westien er en lille lavbenet terrier med strid, kridhvid pels. Den kridhvide pels kan være lidt svær at holde, og de fleste, som får lov til at leve som rigtige hunde, får som regel en pels, som går over i en lidt mere beige farve. Det ses tydeligt i nyfalden sne. Mange spørger, om en hvid hund ikke bliver meget snavset. Den bliver ikke mere snavset end andre hunde, men man kan bare se det. Westien ligner en pysse-nysse-hund, men man skal ikke tage fejl, den er stadig en robust jagthund, som altid er med på det værste.
Beskrivelse af westien
Mange mennesker ser westien som en lille legetøjshund. Og de tror, det er en selskabshund, som bedst egner sig til at ligge i sofahjørnet og se dejlig ud. Den kan bestemt godt lide sofahjørnet, men den elsker også at komme med ud i naturen. Den boltrer sig i skov og ved strand. Den spæner gerne ud over markerne, men får ofte ikke lov til det, fordi den – som mange andre terrierracer – er meget selvstændig af type og kan være svær at lære indkald. Den kan selvfølgelig lære at komme, når der bliver kaldt, men lader sig let aflede af spændende ting, der skal undersøges, og kommer ikke, før den har tid.
De fleste westier bliver i dag brugt som almindelige familiehunde, men der findes enkelte opdrættere, som bruger dem til jagt og derfor lægger meget stor vægt på i avlen at bibeholde de oprindelige jagtegenskaber. Westien er meget selvsikker og er overbevist om, at den er en stor hund. Selv foran et spejl kan man ikke få den til at tro, at den faktisk er en lille hund. Lydighed kan være lidt problematisk, for westien er som sagt ret selvstændig af natur. Hvis man overbeviser den om, at der er en grund til at samarbejde, så gør den det. Alt skal helst leges ind i den.
Westien er kvadratisk og har små spidse ører og en hale, der står lige i vejret. Et rigtigt humørbarometer. Øjne og næse er kulsorte og sidder som tre lakridser i hovedet. Hovedet er kuglerundt med små spidse ører, som medvirker til at give den sit vakse udtryk.
Westien er oftest glad og legesyg, og det holder stort set hele livet. Den kan som regel godt lide andre hunde. Den er fræk og laver gerne ballade. Den er vagtsom og gør, når der kommer nogen ved døren, men den er ikke vred. Den vil bare være sikker på, at dens ejere har opdaget dem, der står på den anden side af døren.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
I weekenden den 26. - 27. oktober er Dansk Kennel Klub vært for Nordisk Mesterskab i rally, som finder sted i Sjællands Agility Center i Ringsted
Så er det igen blevet tid til at læse HUNDEN. Juninummeret udkommer i dag og i morgen, og der er som sædvanligt masser af god og varieret læsestof, selvom én begivenhed fylder en del i bladet
I denne weekend den 11.-12. november afvikler Dansk Kennel Klub årets sidste og mest prestigefyldte hundeudstilling, ”Winter Wonder Show”, i Messecenter Herning. Winter Wonder Show er et sandt hundemekka med masser af mulighed for alle hundeelskere og hundeinteresserede i at få en overdosis af pelset, logrende kærlighed.
I den kommende uge modtager alle medlemmer af DKK medlemsmagasinet HUNDEN. Her kan du se, hvad du kan glæde dig til
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
