Labradoren stammer formentlig fra Newfoundland beliggende tæt på Labrador halvøen i Canada, hvorfra dens talent for at assistere fiskere med at hente udstyr og net i det kolde vand blev spottet. Labradoren blev bragt til England i løbet af 1800-tallet, hvor den hurtigt kom i arbejde på de engelske godser, som apportør af fuglevildt. Godsernes jagter blev – dengang som nu – bestyret af gamekeepers (skytter). Disse anlagde kenneler, hvor man overvejende var selvforsynende i jagthunde. Datidens labrador var ikke en selskabshund – det havde man andre racer til – og alt avlsmateriale, som ikke levede op til idealet, blev nådesløst skåret fra, for man havde ingen intention om at fodre på hunde som ikke gjorde nytte.
Jagthunden er fastlåst i DNA’en
Vi kan i dag takke datidens hårde selektion på de egenskaber, som gjorde labradoren velegnet til at være gods-apportør, for det er de samme egenskaber som fortsat sidder fastlåst i racens DNA. Dengang betød intelligens, tilpasningsevne, et stærkt ønske om at behage sine mennesker, stor trænbarhed, evnen til at begå sig socialt og et robust temperament koblet med arbejdsiver og jagtdrive alt for skytternes succes. I dag betyder det, at vi har samarbejdsvillige og stabile labrador-hunde, som med stor energi og positivitet deltager i alle familiens aktiviteter, og som kan koble familieliv med arbejdet som arbejdshund.
Labradoren er foruden skattet familiehund og en eminent apporterende jagthund også talentfuld som spor- narkotika-, blinde-, handicap-, cancer-, bygningssvamp- og pengehund, og der er sågar uddannet mobiltelefon-hunde til de danske fængsler, hvor de indsattes forsøg på at skjule telefoner, afsløres af en veluddannet labrador. Politiet har haft enkelte labrador-hunde i politihundearbejde, men det hører absolut til undtagelsen, at den besidder den skarphed, dette kræver. Faktisk er den forholdsvis håbløs som vagthund og vil formentlig byde enhver tyv velkommen ved at sætte vand over til kaffe.
Største aktiv og største problem
Labradoren er en intelligent arbejdsnarkoman, som elsker at være på arbejde. Så når den får omsat sig selv, hvad enten det er som jagthund, under træning, ved de daglige søg efter en godt gemt tennisbold, eller indlagte træningssekvenser under lufteturen, så er den allerlykkeligst. Men desværre anskaffes den ofte uden øje for dens arbejdsiver og behov for mentale udfordringer. Med det resultat at den i stedet opfinder et andet livsindhold, som kan være at finde og stjæle alt det spiselige, den kan komme i nærheden af, eller at rive tapetet af alle væggene i køkkenet. Når den er to-tre år gammel, har den formentlig trøstespist sig igennem alt i nedfaldsæbler og tilgængelige skraldespande og resignerer til en dvalelignende tilstand, hvor den har affundet sig med sit kedelige liv og nu er den ”rolige labrador”. man i første omgang søgte.
Labradoren fortjener et liv i aktivitet og belønner sin familien herfor med stor loyalitet og hengivenhed.
Når man er ejer af en labrador
Det er vigtigt at gå ind på præmissen om, at det er en ”jagthund forklædt som familiehund”, man har anskaffet. Det er ikke kun familiens tobenede medlemmer, som skal gå til fritidsaktiviteter – det skal labradoren også. Der udbydes masser af træningsdiscipliner, og labradoren er med på det meste – de elsker alt, som indebærer apportering, kropskontrol og samarbejde. Det er bare at prøve sig frem og finde lige den form for træning, som passer netop til jer, og som udbygger relationen mellem hund og ejer.
Labrador retrieveren – de forskellige stilarter
Under racenavnet og den beskrevne standard rummes flere stilarter. Foruden det som oftest omtales, som den ”Gammeldags labrador” findes også det, som kaldes ”FT labrador” (eller ”Formel 1”). Der er tale om samme race med forskellige mentale karakteristika og forskelligt udseende. Hvis man overvejer at anskaffe en labrador retriever bør man undersøge de to stilarters forskellighed og vælge den, som passer bedst til ønsker og behov.
Tre farver – og kun tre farver
Labradoren er alle mands hund. Så i en tid, hvor det at skille sig ud og være speciel er vigtigt for individet, opstår ønsket om en hund med alle labradorens fordele, men med et specielt udseende. Det har længe været den brune farvevariants svøbe, og senest har dygtige forretningsfolk set fidusen i at blande labrador og weimaraner. Resultatet er hunde med musegrå farve, som i bedste fald kan benævnes sølvfarvede hunde, men aldrig sølvfarvede labrador-hunde, da de jo netop ikke er racerene labrador retrievere. De er derimod blandingshunde med en spektakulær farve. Disse hunde DKK-registreres naturligvis ikke.
Den gule labrador findes i alt fra cremefarvet til ræverød, ligesom de brune kan variere i nuancerne. Labradoren er altid ensfarvet, men kan have en hvid brystplet samt hvidt på bagsiden af forpoterne.
“Kvadratish – prachtich – gut”
Labradoren kommer i en praktisk indpakning, med indbygget firhjulstræk og isolerende og vandskyende overfrakke. Pelsen isolerer og får vand til at rende af, uden at den bliver våd til huden. Den foretrækker en svømmetur fremfor et shampoobad, men man kan med fordel trække den ind i bruseren under fældeperioden.
Den bader faktisk gerne i alt slags vejr og trives ude, men fornægter bestemt ikke en ordentlig morfar i sofahjørnet.
Motion med måde under opvæksten
Labradorens livsglæde og energi kan let forlede til at tro, at hvalpen på 5-6 måneder nu har behov for lange motionsture. Det er meget langt fra godt for hunden, og den bør motioneres med eftertanke hele sit første leveår. Det er en hurtigt voksende hund, hvorfor begrænset motion og restriktiv fodring er essentiel for dens sundhed som voksen.
Den voksne labrador elsker ture, og går gerne både march-strækninger og løber med på ture under 10 km.
Slægtskab
Seks racer deler betegnelsen ”retriever”, og man kunne forledes til at tro, at de seks racer er i nær familie. Men ”retriever” er nærmere en indikation af, at racerne har samme oprindelige arbejdsområde. ”To retrieve” betyder at hente, og alle de seks retrieverracer er specialister i arbejdet efter jægerens skud og i at hente de nedlagte fugle. Dette understøttes af en DNA-kortlægning foretaget af National Geographic, hvor det har vist sig, at labradorens DNA har flere fællestræk med f.eks. bulmastiff og newfoundland end med golden retriever og curly coated retriever.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Nye kursister på Dansk Kennel Klubs grundinstruktøruddannelse begyndte deres rejse mod at blive hundeinstruktører med en blanding af teoretisk undervisning og praktiske øvelser.
Den smukke og elegante samojedehund Bullet imponerede dommerne og publikum og sikrede sig sejren i en af årets mest prestigefyldte konkurrencer.
Hver måned kårer vi månedens bedste læserfotos i Magasinet HUNDEN. Send gerne jeres bedste billeder
Adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub Lise Lotte Christensen viser i en video, hvordan man giver hunden nok at drikke her i varmen
Under Johanna Allanachs oplæg om aktiviteter i Dansk Kennel Klub blev deltagerne bedt om at tænke ud af boksen. Nu er det din tur
Vær med i Dansk Kennel Klubs store fotokonkurrence i samarbejde med CEWE. Send dine bedste pletskud og vind fotopræmier.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Konferencen markerer et samlet og målrettet skridt i arbejdet for at styrke trivsel og velfærd blandt alle landets hunde
Den 10. august 2025 dannede Gisselfeld Kloster rammen om årets Danmarksmesterskab i schweissspor.
Kun tre ud af 26 ekvipager gennemførte sporprøven – og Happy og jeg var en af dem!
Vi sluttede dagen med en stolt 2.-vinderplacering.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
I dag afholder Dansk Kennel Klub hundevelfærdskonference, hvor centrale aktører fra hundeverdenen er samlet for at sætte fokus på fremtidens hundeliv i Danmark
Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et spændende oplæg fra dyrlæge og adfærdsekspert Iben Meyer og dyrlæge og lektor Helle Friis Proschowsky. Begge har gennem en årrække forsket, undervist og formidlet viden om hundes adfærd og velfærd, og sammen er de to blandt de mest markante stemmer i debatten om, hvordan vi bedst forstår og behandler vores hunde
Lørdag d. 30/8 inviterer SfCOEB til Hundematch på Boeslunde Camping i Slagelse – en dag fyldt med sjov, konkurrencer og masser af logrende haler.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
