Labradoren stammer formentlig fra Newfoundland beliggende tæt på Labrador halvøen i Canada, hvorfra dens talent for at assistere fiskere med at hente udstyr og net i det kolde vand blev spottet. Labradoren blev bragt til England i løbet af 1800-tallet, hvor den hurtigt kom i arbejde på de engelske godser, som apportør af fuglevildt. Godsernes jagter blev – dengang som nu – bestyret af gamekeepers (skytter). Disse anlagde kenneler, hvor man overvejende var selvforsynende i jagthunde. Datidens labrador var ikke en selskabshund – det havde man andre racer til – og alt avlsmateriale, som ikke levede op til idealet, blev nådesløst skåret fra, for man havde ingen intention om at fodre på hunde som ikke gjorde nytte.
Jagthunden er fastlåst i DNA’en
Vi kan i dag takke datidens hårde selektion på de egenskaber, som gjorde labradoren velegnet til at være gods-apportør, for det er de samme egenskaber som fortsat sidder fastlåst i racens DNA. Dengang betød intelligens, tilpasningsevne, et stærkt ønske om at behage sine mennesker, stor trænbarhed, evnen til at begå sig socialt og et robust temperament koblet med arbejdsiver og jagtdrive alt for skytternes succes. I dag betyder det, at vi har samarbejdsvillige og stabile labrador-hunde, som med stor energi og positivitet deltager i alle familiens aktiviteter, og som kan koble familieliv med arbejdet som arbejdshund.
Labradoren er foruden skattet familiehund og en eminent apporterende jagthund også talentfuld som spor- narkotika-, blinde-, handicap-, cancer-, bygningssvamp- og pengehund, og der er sågar uddannet mobiltelefon-hunde til de danske fængsler, hvor de indsattes forsøg på at skjule telefoner, afsløres af en veluddannet labrador. Politiet har haft enkelte labrador-hunde i politihundearbejde, men det hører absolut til undtagelsen, at den besidder den skarphed, dette kræver. Faktisk er den forholdsvis håbløs som vagthund og vil formentlig byde enhver tyv velkommen ved at sætte vand over til kaffe.
Største aktiv og største problem
Labradoren er en intelligent arbejdsnarkoman, som elsker at være på arbejde. Så når den får omsat sig selv, hvad enten det er som jagthund, under træning, ved de daglige søg efter en godt gemt tennisbold, eller indlagte træningssekvenser under lufteturen, så er den allerlykkeligst. Men desværre anskaffes den ofte uden øje for dens arbejdsiver og behov for mentale udfordringer. Med det resultat at den i stedet opfinder et andet livsindhold, som kan være at finde og stjæle alt det spiselige, den kan komme i nærheden af, eller at rive tapetet af alle væggene i køkkenet. Når den er to-tre år gammel, har den formentlig trøstespist sig igennem alt i nedfaldsæbler og tilgængelige skraldespande og resignerer til en dvalelignende tilstand, hvor den har affundet sig med sit kedelige liv og nu er den ”rolige labrador”. man i første omgang søgte.
Labradoren fortjener et liv i aktivitet og belønner sin familien herfor med stor loyalitet og hengivenhed.
Når man er ejer af en labrador
Det er vigtigt at gå ind på præmissen om, at det er en ”jagthund forklædt som familiehund”, man har anskaffet. Det er ikke kun familiens tobenede medlemmer, som skal gå til fritidsaktiviteter – det skal labradoren også. Der udbydes masser af træningsdiscipliner, og labradoren er med på det meste – de elsker alt, som indebærer apportering, kropskontrol og samarbejde. Det er bare at prøve sig frem og finde lige den form for træning, som passer netop til jer, og som udbygger relationen mellem hund og ejer.
Labrador retrieveren – de forskellige stilarter
Under racenavnet og den beskrevne standard rummes flere stilarter. Foruden det som oftest omtales, som den ”Gammeldags labrador” findes også det, som kaldes ”FT labrador” (eller ”Formel 1”). Der er tale om samme race med forskellige mentale karakteristika og forskelligt udseende. Hvis man overvejer at anskaffe en labrador retriever bør man undersøge de to stilarters forskellighed og vælge den, som passer bedst til ønsker og behov.
Tre farver – og kun tre farver
Labradoren er alle mands hund. Så i en tid, hvor det at skille sig ud og være speciel er vigtigt for individet, opstår ønsket om en hund med alle labradorens fordele, men med et specielt udseende. Det har længe været den brune farvevariants svøbe, og senest har dygtige forretningsfolk set fidusen i at blande labrador og weimaraner. Resultatet er hunde med musegrå farve, som i bedste fald kan benævnes sølvfarvede hunde, men aldrig sølvfarvede labrador-hunde, da de jo netop ikke er racerene labrador retrievere. De er derimod blandingshunde med en spektakulær farve. Disse hunde DKK-registreres naturligvis ikke.
Den gule labrador findes i alt fra cremefarvet til ræverød, ligesom de brune kan variere i nuancerne. Labradoren er altid ensfarvet, men kan have en hvid brystplet samt hvidt på bagsiden af forpoterne.
“Kvadratish – prachtich – gut”
Labradoren kommer i en praktisk indpakning, med indbygget firhjulstræk og isolerende og vandskyende overfrakke. Pelsen isolerer og får vand til at rende af, uden at den bliver våd til huden. Den foretrækker en svømmetur fremfor et shampoobad, men man kan med fordel trække den ind i bruseren under fældeperioden.
Den bader faktisk gerne i alt slags vejr og trives ude, men fornægter bestemt ikke en ordentlig morfar i sofahjørnet.
Motion med måde under opvæksten
Labradorens livsglæde og energi kan let forlede til at tro, at hvalpen på 5-6 måneder nu har behov for lange motionsture. Det er meget langt fra godt for hunden, og den bør motioneres med eftertanke hele sit første leveår. Det er en hurtigt voksende hund, hvorfor begrænset motion og restriktiv fodring er essentiel for dens sundhed som voksen.
Den voksne labrador elsker ture, og går gerne både march-strækninger og løber med på ture under 10 km.
Slægtskab
Seks racer deler betegnelsen ”retriever”, og man kunne forledes til at tro, at de seks racer er i nær familie. Men ”retriever” er nærmere en indikation af, at racerne har samme oprindelige arbejdsområde. ”To retrieve” betyder at hente, og alle de seks retrieverracer er specialister i arbejdet efter jægerens skud og i at hente de nedlagte fugle. Dette understøttes af en DNA-kortlægning foretaget af National Geographic, hvor det har vist sig, at labradorens DNA har flere fællestræk med f.eks. bulmastiff og newfoundland end med golden retriever og curly coated retriever.
De fleste hundeejere kender fornemmelsen af en kold, våd snude mod hånden. I Kenneth Stevens og Øyvind Torseters billedbog "Hvordan hunden fik sin våde snude" får vi en fantasifuld og opdigtet forklaring på, hvordan det hele startede ombord på Noas ark.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Har du en god historie med din hund, så kan du sende den til os, og det kan være, den finder vej til bladets spalter
I denne weekend den 9.-10. november afvikler Dansk Kennel Klub årets sidste og mest prestigefyldte hundeudstilling, ”Winter Wonder Show”, i Messecenter Herning. Winter Wonder Show er et sandt hundemekka for alle hundeelskere og hundeinteresserede.
I næste uge udkommer novembernummeret af HUNDEN. Her er lidt af det, du kan glæde dig til
Dansk Kennel Klub får nu kontor i Jylland. Kontoret får til huse på Vilhelmsborg ved Aarhus
Dansk Kennel Klub har ekstra stor fokus på dyrevelfærden på European Dog Show. Her kan du quizze lidt i reglerne
Dansk Kennel Klub stiller nu en nødhjælpskonto til rådighed for dem, der vil hjælpe Ukraines hunde
Sjældent har så mange ønsket at få en hund som nu. Ifølge Dansk Kennel Klub steg antallet af registrerede hunde med 10 procent i 2020, og den øgede efterspørgsel er noget, som selv opdrættere kan mærke. Mange mennesker vælger at time tidspunktet for deres ferie for at hente deres hvalp. I løbet af de første måneder gennemgår hvalpe intensiv vækst og udvikling. Royal Canins dyrlæge rådgiver nye ejere om, hvad der er vigtigt at tænke på for at hvalpen skal få en sund start på livet
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
