Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Da arbejdet med at rekonstruere broholmeren tog fart i 1980’erne, stod opdrættere og Dansk Kennel Klub over for en unik udfordring. Man skulle ikke bare lave hvalpe; man skulle bygge en race op fra bunden, så den lignede de historiske beskrivelser og samtidig fungerede som en moderne familiehund.
At bygge en race med kreativitet
I de tidlige faser af projektet var man bevidst om, at man arbejdede med en smal base. For at sikre racens overlevelse og fremdrift var det nødvendigt at tænke kreativt i parringsvalgene. Man kiggede i starten primært på farverne for at ramme den korrekte standard, men man var også nødt til at udnytte de få tilgængelige linjer maksimalt.
”Man må bruge det, man har. Det er de forhåndenværende søms princip,” forklarer Merete og Torben Elmedal. ”I starten styrede DKKs udvalg parringerne meget stramt. Man måtte tænke kreativt for at få de forskellige linjer til at mødes og skabe en homogen stamme. Det fantastiske var, at de hunde, der kom ud af de tidlige og meget gennemtænkte kombinationer, ofte var nogle af de flotteste og sundeste hunde, vi har set.”
Temperamentet som det vigtigste parameter
For Torben Elmedal, der har en baggrund i arbejdet med tjenestehunde, var udseendet dog kun halvdelen af opgaven. En hund på 70-80 kilo skal have et temperament af guld, hvis den skal kunne færdes i et moderne samfund.
”Broholmeren er en stor og magtfuld hund. Hvis den har et ustabilt temperament, kan den være farlig. Derfor var det livsvigtigt for os at få mentaliteten med i avlsplanlægningen på lige fod med sundhed og eksteriør,” siger Torben.
Han husker en særlig oplevelse i Versailles, hvor han så en antik fontæne med en hund, der lignede en broholmer på en prik. Det bekræftede ham i racens historiske rødder som en hund, der hviler i sig selv. Han var en af drivkræfterne bag indførelsen af mentalbeskrivelser i avlsarbejdet i 90’erne, et redskab, der i dag sikrer, at broholmeren er kendt for sit ekstremt stabile sind.
Nye gener fra uventede kanter
I arbejdet med at fremtidssikre den danske race har man flere gange måttet se ud over landegræserne for at finde de rette byggesten. Torben fortæller om, hvordan man på et tidspunkt fik mulighed for at inddrage gener fra Holland, hvor en tæve, en blanding af engelsk og spansk mastiff, blev brugt i avlen.
”Det var et vigtigt input. Man brugte en tæve, der gav os nogle gener, vi manglede, og det resulterede blandt andet i den berømte hanhund Grane, som fik stor betydning for racen. Det var endnu et eksempel på, hvordan man måtte tænke kreativt for at sikre den genetiske variation og styrke fundamentet,” forklarer han.
Der var også overvejelser om at inddrage den anatolsk karabash, som Torben mødte på Crufts i England. Selvom det ikke blev aktuelt dengang, viser det den dedikation og de grundige undersøgelser, der lå bag hver eneste beslutning om racens fremtid.
En international succes med dansk hjerte
I 1998 skete en anden stor milepæl: Broholmeren fik lov til at blive solgt til udlandet. Det var en nødvendighed, da produktionen af hvalpe var steget, men det var også en gave til racen.
”Vores filosofi var, at om de boede i Jylland eller Tyskland, var ligegyldigt, så længe de blev behandlet ens og ejerne samarbejdede om vores avlsprocedurer og mentalbeskrivelser. I dag er der store broholmer-miljøer i Italien, Finland, Sverige, Holland og Tyskland, og de hunde er lige så vigtige for racens fremtidssikring som de danske,” siger Torben.
Stoltheden over resultatet
Når Torben og Merete i dag ser tilbage på de 50 år, der er gået siden det første møde i Roskilde, er det med en følelse af dyb tilfredshed. Fra at være en uddød myte er broholmeren i dag en levende og homogen race, der er elsket for sit rolige væsen.
”Når vi er ude til store broholmer-arrangementer og ser de mange smukke hunde, får vi både en tåre i øjnene og en klump i halsen. At se dem hvile i sig selv, uanset om der er skrigende unger eller mange fremmede mennesker omkring dem – det er resultatet af mange års bevidst arbejde med mentaliteten. Vi er stolte over at have været med til at give Danmark denne race tilbage,” afslutter Torben Elmedal.
Læs del et: 50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst
Læs del tre: 50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck
Læs med i næste og sidste del af vores serie, hvor vi forlader de moderne træningsbaner og rejser tilbage i tiden. Vi dykker ned i de politiske stridigheder efter 1864, hvor Otto von Bismarck "stjal" den danske nationalrace, og vi ser nærmere på de hemmelige sorte vagthunde, der har været med til at forme broholmerens i dag.
