Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Hvor er Ella?
De første to døgn efter fødslen var der ikke meget at misforstå. Ghana ville ikke have sin mor for tæt på hvalpene.
Ghana havde ellers haft Ella tæt på sig gennem graviditeten. Ella havde nusset, slikket og ligget op ad sin datter, som om hun fulgte med i det hele. Men da hvalpene var kommet til verden, ændrede reglerne sig. Ghana passede sine 10 nyfødte hvalpe, og Ella fik klar besked om at holde afstand.
Derfor blev opdrætteren også noget forbavset, da han tredje morgen kom ned i huset. I det tidlige morgenlys troede han først, at det var Ella, der kom ham i møde. Men det var Ghana.
Så hvor var Ella?
Hun lå i fødekassen sammen med hvalpene.
Og hvalpene pattede hos hende.
Ella var gået i mælk
Ella er ikke nogen ung tæve. Hun er 9 år og 7 måneder, så det var ikke lige den udvikling, opdrætteren havde ventet. Men da han undersøgte hende nærmere, var der ingen tvivl. Ella lagde mælk ned.
Det betød, at hun ikke bare havde sneget sig ind til hvalpene for at ligge tæt. Hendes krop var fulgt med. Hun var gået i laktation og kunne hjælpe med at give hvalpene mælk.
I første omgang blev de tre største hvalpe lagt over i Ellas egen kasse. Både Ella og Ghana virkede tilfredse med løsningen. To dage senere kom yderligere to hvalpe over til Ella. Og efter endnu et par dage kunne opdrætteren tydeligt se, at Ghana også gav mere mælk.
Derefter blev flokken delt mere fast. De fem største hvalpe lå hos Ella, og de fem mindste hos Ghana.
Hvalpene skiftede mellem mor og mormor
De første uger blev hvalpene skiftet mellem de to tæver hver anden eller tredje dag. På den måde kunne både Ghana og Ella være en del af pasningen, og hvalpene fik glæde af begge tæver.
Strategien krævede selvfølgelig øje på både tæver og hvalpe. Der skulle holdes styr på, hvem der fik nok, hvordan tæverne reagerede, og om fordelingen stadig gav mening. Men hjemme hos Ella og Ghana fungerede det.
Efter tre uger begyndte opdrætteren at supplere de mindste hvalpe med startervælling. En uge senere flyttede hele kuldet ud i en indrettet hvalpeafdeling, hvor hvalpene sov for sig selv. Her blev de fodret tre gange dagligt, mens de to tæver blev lukket ind til dem flere gange om dagen.
Nu, hvor hvalpene er 5,5 uger gamle, starter dagen omkring klokken 06.30. Mor og mormor bliver lukket ind til hvalpene, og efter små fem minutter er hvalpebaren tømt. Så går tæverne ud igen, og omkring klokken 07.30 får hvalpene dagens første måltid hvalpefoder.
Resten af dagen bliver hvalpene fodret tre gange, mens Ghana og Ella kommer ind til dem, når tæverne selv beder om det. Det sker cirka fem til seks gange dagligt.
Er det noget, man ser hos hunde?
Opdrætteren har efterfølgende spurgt sig for, hvor almindeligt det er, at en anden tæve går i laktation og hjælper med hvalpene. Han har kun hørt om et næsten lignende tilfælde hos tamhunde, hvor det var en yngre søster til den fødende tæve, der gik i mælk og hjalp med amning og pasning.
Hos ulve er hjælp omkring hvalpe bedre kendt. Ulve lever i familiegrupper, hvor andre medlemmer af flokken kan hjælpe med hvalpene. Forskning og beskrivelser af ulves flokliv peger på, at voksne flokmedlemmer kan bidrage til pasning og fodring, og at hormonelle forandringer hos ikke-fødende tæver i nogle tilfælde kan hænge sammen med omsorg for hvalpene.
Hos tamhunde er situationen anderledes, fordi de fleste lever i menneskers hjem og ikke i naturlige familieflokke. Men tæver kan godt danne mælk uden selv at have født, blandt andet i forbindelse med hormonelle forandringer og falsk drægtighed. I Ellas tilfælde skete det midt i en meget konkret hverdag med datterens nyfødte hvalpe lige foran næsen.
