Bjarke Kirkegaard Nielsen
Sidste år kørte vi en konkurrence på nettet om årets foto. Der var rigtig mange gode billeder, som røg til afstemning. Siden er der ikke rigtig sket så meget, og det beklager vi.
Undertegnede blev redaktør i januar, hvilket betød, at der var en masse ting, jeg skulle ind i. Derudover fik vi ny sponsor til vores almindelige fotokonkurrence.
Disse ting gjorde, at den store konkurrence desværre blev syltet lidt til stor ærgrelse for mange af deltagere og læsere. Vi forstår udmærket, at man bliver sur og skuffet over den slags, og vi beklager, at vi ikke var helt så gode til at afvikle den konkurrence, som vi burde have været.
Men nu skriver vi 25. april og så er det da vist på tide at få offentliggjort vinderne.

På en flot tredjeplads kom Karina Lund med sin lækre strandmops. Karina fik 147 stemmer.

På andenpladsen kom Nette Stormlund med sin dejlige collie, Prima. Nette fik 359 stemmer.

På en absolut suveræn førsteplads kom Stina Bjerringgaard Hansen med et sødt kys mellem hund og dreng. Stina fik 566 stemmer. Hun fik altså flere stemmer end anden- og tredjepladsen tilsammen.
Stort tillykke til alle tre. Præmierne er på vej til jer alle, og vi undskylder igen forsinkelsen.