Hunde, katte og smådyr får nu en hjælpende hånd fra Agria Dyreforsikrings forskningsfond. 24 forskningsprojekter fra Danmark, Norge og Sverige er blevet udvalgt til at modtage støtte fra fonden, der i alt uddeler fem millioner kroner i år. Især forskning om tævers sygdomme modtager støtte i denne omgang. Bevillingerne har til formål at hjælpe de skandinaviske kæledyr til at leve sundere og længere liv. “Vores største forhåbning med støtten er, at vores kæledyrs sygdomme kan forebygges, diagnosticeres og behandles endnu bedre og mere effektivt end tidligere. Knap halvdelen af dette års ansøgninger fik bevillinger, og det er dejligt at se, at der forskes i så mange projekter af så høj kvalitet i Skandinavien,” siger Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring. Tæver er mere udsatte Blandt de udvalgte projekter handler flest om forskning i hunde. Flere projekter om tævers helbred har modtaget støtte, da de oftere bliver alvorligt syge i forhold til hanhunde. Forskningsprojekterne har eksempelvis fokus på behandlingsmetoder for brysttumorer, der er den mest udbredte form for cancer hos tæver og livmoderbetændelse, der er en meget almindelig sygdom (rammer en femtedel af alle tæver under 10 år) som kan være livstruende. “Tæver får gennem livet flere skader end hanhunde. For at forbedre den almene dyresundhed og prioritere reproduktion støtter vi forskning i de allervigtigste sygdomme, som er årsagen til, at mange tæver bliver syge,” siger Mogens Brix, dyrlægekonsulent i Agria Dyreforsikring. Støtte til danske projekter I alt har tre projekter ved Københavns Universitet modtaget støtte fra Agrias forskningsfond i år. Et af forskningsprojekterne har menneskets anden bedste ven i fokus, nemlig katten. Projektet har til formål at undersøge, hvordan man kan forebygge dannelsen af blodpropper hos katte med dårligt hjerte, der ikke pumper blodet godt nok rundt. Et andet af de danske projekter forsker i, om kemoterapi og strålebehandling kan kombineres i behandling af hunde med kræfttumorer.
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Der findes næsten ikke noget mere beroligende end synet af en hund, der sover trygt og tungt. Vi har samlet 11 af de mest charmerende og sjove sovetryner, som vores læsere har delt med os, så du kan nyde de mange herlige sovestillinger.
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Mange hundeejere fokuserer primært på den fysiske motion, som lange gåture og løbeture. Selvom dette er vigtigt for hundens sundhed, er mental aktivering mindst lige så afgørende for dens generelle trivsel.
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.