Forskningen viser, at den hidtidige teori om ulvens domesticering som en enkeltstående begivenhed kan afskrives. – Det ser ud til, at urmennesker uafhængigt af hinanden når til den samme konklusion i hver sin del af verden, siger Laurent Frantz fra Oxford University til Videnskab.dk. Ulv blev hund De første ulvehunde har været uvurderlige partnere for vores forfædre, mens de levede som jægere og samlere for mere end 15.000 år siden. Med ulvehundenes overlegne sanser har de bistået mennesket i jagt og i beskyttelsen af lejren. Samtidig har ulvehundene nydt godt af sikkerheden og en mere stabil fødekæde. Domesticeringen af ulven introducerede også ideen om, at makkerskaber mellem dyr og mennesker kan eksistere, og banede på den måde vejen for de senere domesticerede dyrearter så som grise, heste, kvæg og geder. Fossilt DNA – et nyt værktøj Hunde udfører i dag flere af de samme opgaver som datidens ulvehunde. Det er derfor heller ikke underligt, at spørgsmålet om hundens oprindelse har så stor interesse. Der har været megen uenighed om, præcist hvor og hvornår ulven blev domesticeret – om det var i Europa eller Asien. Dog er forskere kommet et skridt nærmere en konklusion via et nyt værktøj – fossilt DNA. De nye resultater tegner således et mere nuanceret billede af hundens oprindelse og afslører både Europa og Asien som mulige oprindelsessteder. Et blik tilbage i tiden Via fossilt DNA kan forskere se tilbage i tiden og kortlægge, hvem de første hunde var, og hvor de kom fra. Med DNA fra ældgamle knogler og genomet fra nulevende hunde har forskerne tegnet det hidtil mest udførlige slægtskabstræ for hunde. Kilden er den såkaldte "sten-knogle", som sidder lige bag øret, og er den hårdeste knogle hos pattedyr. Her sidder DNA'et beskyttet mod mikroorganismer og er derfor af utroligt høj kvalitet. Og konklusionen er klar - både Europa og Asien kan være arnesteder for den hund, vi kender i dag. Kilde: Nordjyske.dk/Videnskab.dk
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Kortere snor, sundere avl og bedre trivsel: Fra den 1. juli 2025 gælder nye regler for alle hundeejere i Danmark.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Niels Jensen og hans firbenede makker Briska's Orry hentede guld til Danmark ved Dobermann IGP VM og opfyldte dermed Niels’ drøm.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
