Nyheden fortsætter efter annoncen
I en britisk undersøgelse er 1500 hundeejere blevet interviewet om deres hundes ve og vel under coronaen. Det skriver Mirror.co.uk.
Resultatet blev, at der var store udslag på vægten for de britiske hunde. Faktisk viste undersøgelsen, at hundene i gennemsnit havde taget 3,3 kilo på, og det må siges at være noget, når man regner med, at der findes 10,1 millioner hunde i Storbritannien.
Faktisk betyder det, at hundene alene har gjort vægten på de britiske øer hele 33,3 millioner kilo tungere. Det svarer til cirka 5550 fuldvoksne elefanter.
Læs også: Livsforsikring på kæledyr
Testdeltagerne blev også spurgt til årsagerne til den øgede vægt, og her svarede 33 procent, at de nok kom til at give hunden lidt ekstra godbidder i denne mørke periode.
Nyheden fortsætter efter annoncen
25 procent fortalte, at de gik færre ture med hundene, og af dem svarede 25 procent, at det skyldtes, at de var bange for, at hunden skulle blive stjålet.
Undersøgelsen viste også nogle ret bekymrende tal, da hele 24 procent fortalte, at de var usikre på, hvor meget motion, deres hund har brug for. Hele 18 procent vidste ikke, at mangel på motion kunne påvirke hundens adfærd negativt.
Læs også: Hundedamen med den vilde fortid
Men hvad gør man egentlig, når hunden er blevet lidt for rund? Her får du et par slankeråd.
- Vitaminer og mineraler
Når hunden skal tabe sig, er det fristende bare at give den mindre foder i skålen, men det kan give problemer. Skærer man meget i hundens foderration risikerer man, at den ikke får de vitaminer og mineraler den har brug for. Det er derfor vigtigt at give den et foder med færre kalorier, men hvor der er nok vitaminer og mineraler til at dække dens daglige behov.
- Mere fyldstof
Mange oplever at deres hund kan virke konstant sulten, når den skal tabe sig, og sulten kan give uro og stress. Hundens mæthedsfornemmelse påvirkes blandt andet af hvor meget mavesækken fyldes, når den spiser. Derfor kan et foder med ekstra fyldstof, eksempelvis ufordøjelige plantefibre, være med til at give den en følelse af mæthed uden at give overflødige kalorier.
- Lavt glykæmisk indeks
Det glykæmiske indeks, er et udtryk for hvor hurtigt kulhydrater bliver omdannet og optaget i blodet. Kulhydrater med et højt glykæmisk indeks giver hurtigere blodsukkerstigning, end kulhydrater med en lavt glykæmisk indeks. Når hunden skal tabe sig, er det bedst at dens blodsukkerniveau holdes så stabilt som muligt. Et stabilt blodsukker hjælper blandt andet til at mindske hundens sultfornemmelse. Det er derfor en fordel at vælge et foder, der indeholder kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks, når hunde skal tabe sig.
- Hav styr på godbidderne
Får hunden mange godbidder, kan det have stor betydning for hvor mange kalorier den indtager i løbet af en dag. Er hunden glad for sit foder, kan man med fordel bruge foderet i stedet for fede godbidder – og så huske at trække det fra det, der kommer i skåle, så den ikke får for meget. Bruger man ikke foderet som godbidder, er det vigtigt at forsøge af vælge så fedtfattige godbidder som muligt, når man skal træne med hunden.
Læs også: Så hårdt er livet som hvalpeejer