Bjarke Kirkegaard Nielsen
Helle Juul Pedersen er noget ganske særligt. Hun er nemlig både dommer for hunde og heste, og i denne weekend udstiller hun sin islandske fårehund i Fredericia
Helt siden 1970’erne har Helle Juul Pedersen nydt at sidde på en hesteryg. Som så mange andre hestepiger var det først bare det at ride på hesten, der tiltalte hende.
Senere specialiserede hun sig i dressur. Her blev hun i 1981 dommer og i 1991 blev hun dommer i Dansk Rideforbund.
Men da hun fik kræft, og i samme periode mistede sin talentfulde dressurhest pga tarmslyng, droppede hun hestene.
Jeg kunne ikke overskue at starte op igen, fortæller hun.
Et farvel til hestene blev et goddag til hundene. Hun faldt hurtigt for de islandske fårehunde og begyndte at gå på udstilling med dem. Det blev dog rallylydighed, hun for alvor tabte sit hundehjerte til.
Jeg kan godt lide, det er en sport for alle og en sport, hvor man arbejder sammen med hunden, fortæller hun.
Nu har hun været til DM fire gange og er uddannet dommer i rallylydighed. Og hestene ..... dem er hun så småt ved at starte op med igen.
Læs et længere portræt af Helle Juul Pedersen i HUNDEN til marts.