Eksklusivt kursus for hundepassere

12-10-2017 15:57

Marie Helene Rigård Rohleder

Dogley og Dansk Kennel Klub afholder et fagligt kursus for hundepassere med undervisning af en af Danmarks dygtigste instruktører. Kurset vil forberede dig på mange af de situationer, der kan opstå, når du passer fremmede hunde og dermed ruste dig bedre til ansvaret som hundepasser

Copyright Hunden.dk
Foto: Privat

En hel aften med fordybelse i hundens adfærd, leg, fodring, beløning og håndtering af uventede situationer og sygdom hos hunden. Det er på programmet på Dogleys og DKK’s eksklusive kursus for hundepassere. Adfærdskonsulent og erfaren hundeinstruktør Lise Lotte Christensen vil stå for undervisningen på kurset. Hun er uddannet hundeinstruktør i USA og arbejder blandt andet med træning af servicehunde i Danmark.

Bliv en endnu bedre hundepasser og få flere bookinger
På kurset har du rig mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre hundepassere, og hver kursusdeltager får et omfattende kursusmateriale med hjem med gode råd, eksempler og løsninger på diverse udfordringer, som du kan opleve som hundepasser.

Derudover får du adgang til at bruge kursuslogoet på din profil hos Dogley. Logoet viser hundeejere, at du tager ansvaret som hundepasser alvorligt, og at du ønsker at dygtiggøre dig. Med dette kvalitetsstempel vil du med stor sandsynlighed få flere henvendelser og bookinger.

Den faglige undervisning
Adfærdskonsulent og hundeinstruktør Lise Lotte Christensen vil i sin undervisning blandt andet gå i dybden med hundens adfærd, generel viden om forskellige hundetyper, hundesprog, sikkerhed, førstehjælp, og råd til hvad man gør, hvis hunden eksempelvis bliver syg eller løber væk. Hun vil komme omkring emner som hunde med særlige behov, hundens hjemmevaner og forskellige hilse situationer mellem hundene. Et fagligt kursus for dig, som vil blive en endnu bedre hundepasser. 

Læs mere og tilmeld dig her

Info

Kurset afholdes i henholdsvis København torsdag d. 26. oktober kl. 16.30 - 21.00 hos DKK, Parkvej 1 i Solrød.
Sidste tilmelding 20. oktober.
Pris pr. deltager er 395 kr. Prisen omfatter kursusmateriale du kan tage med hjem, samt kaffe/te og en sandwich i pausen.
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout