Bjarke Kirkegaard Nielsen
I morges da dynen havde sluppet sit solide favntag, morgenmaden var indtaget og børnene kastet i tøjet, gik det pludselig op for mig, at det var mandag.
Gennem vinduet kunne jeg ane, at forruden på bilen var belagt med et solidt lag frost. Benene begyndte allerede at ryste ved tanken om at skulle derud.
Sådan er der nok mange, der havde det i morges. Og uanset, hvor glad man er for sit arbejde, så er det altså bare rart at være i weekenden eller have den lige foran sig, i stedet for at have den solidt plantet i bakspejlet.
Så skal vi ikke løfte i flok og få denne mandag til at være lidt sjovere?
Derfor vil vi meget gerne se dit allersjoveste hundebillede. Det billede, som altid får dig til at grine, når du kigger på det. Så skal vi andre også nok grine.
Senere på ugen melder meteorologerne om skyer, regn og blæst, og når det rammer, lægger vi alle billederne i et galleri, som vi lægger på nettet, og så kan vi lune os lidt ved de sjove billeder igen.
Vi glæder os til at se dine billeder. Læg dem op i kommentarfeltet på Facebook, eller send dem på bkn@wiegaarden.dk