Bjarke Kirkegaard Nielsen
Lørdag formiddag lunter i mange familier afsted med Mads og Monopolet som lydtæppe. Her bliver man konfronteret med diverse dilemmaer fra den danske befolkning. Nogle dilemmaer er hårde og tårefremkaldende, mens andre er i en noget lettere afdeling.
Denne lørdag havde en lytter et dilemma, som både fik monopolet op i det røde felt, men som også handlede om hunde. Derfor vil vi rigtig gerne høre jeres mening om det.
Dilemmaet gik i al sin enkelthed ud på, at en lytter ofte luftede sin hund i samme park. Her møder hun tit en blind kvinde, som går med sin hund. Den blindes hund skal som alle andre hunde af med det, den har spist, så den besørger naturligvis. Det har kvinden set flere gange, og hun er forarget over, at den blinde ikke samler hundelorten op.
Hun spørger så, om hun kan tillade sig at sige noget til den synshandicappede kvinde, eller om det er for meget forlangt, at blinde skal samle lort op efter deres hund.
I monopolet sidder Pernille Rosenkrantz-Theil, Jan Gintberg og Geeti Amiri. Det er førstnævnte, der tager ordet først.
Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at man jo også kunne være sådan et menneske, der hjalp en synshandicappet og samlede lorten op for hende, når man nu gik tur med sin egen hund og havde hømhøm-poser med. Hun bliver tydeligt forarget, og mener absolut ikke, man kan forvente, at den blinde samler op.
Det samme mener Jan Gintberg. Han mener, at det nærmest ligger i det at være synshandicappet.
Mads Steffensen fortæller så, at han har været i kontakt med Dansk Blindesamfund, som fortæller, at en førerhund er opdraget til ikke at besørge, når den er på arbejde. Når den bare bliver luftet og ikke er i førerhundeselen, kan den derimod besørge som alle andre hunde, og i den situation mener Dansk Blindesamfund, at blinde mennesker godt kan finde frem til lorten og samle den op.
Det ændrer dog ikke monopolets holdning. Alle tre mener, at det er helt almindelig menneskelig pli og opdragelse at hjælpe den synshandicappede.
Hvad mener du?
