Lørdag formiddag lunter i mange familier afsted med Mads og Monopolet som lydtæppe. Her bliver man konfronteret med diverse dilemmaer fra den danske befolkning. Nogle dilemmaer er hårde og tårefremkaldende, mens andre er i en noget lettere afdeling.
Denne lørdag havde en lytter et dilemma, som både fik monopolet op i det røde felt, men som også handlede om hunde. Derfor vil vi rigtig gerne høre jeres mening om det.
Dilemmaet gik i al sin enkelthed ud på, at en lytter ofte luftede sin hund i samme park. Her møder hun tit en blind kvinde, som går med sin hund. Den blindes hund skal som alle andre hunde af med det, den har spist, så den besørger naturligvis. Det har kvinden set flere gange, og hun er forarget over, at den blinde ikke samler hundelorten op.
Hun spørger så, om hun kan tillade sig at sige noget til den synshandicappede kvinde, eller om det er for meget forlangt, at blinde skal samle lort op efter deres hund.
I monopolet sidder Pernille Rosenkrantz-Theil, Jan Gintberg og Geeti Amiri. Det er førstnævnte, der tager ordet først.
Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at man jo også kunne være sådan et menneske, der hjalp en synshandicappet og samlede lorten op for hende, når man nu gik tur med sin egen hund og havde hømhøm-poser med. Hun bliver tydeligt forarget, og mener absolut ikke, man kan forvente, at den blinde samler op.
Det samme mener Jan Gintberg. Han mener, at det nærmest ligger i det at være synshandicappet.
Mads Steffensen fortæller så, at han har været i kontakt med Dansk Blindesamfund, som fortæller, at en førerhund er opdraget til ikke at besørge, når den er på arbejde. Når den bare bliver luftet og ikke er i førerhundeselen, kan den derimod besørge som alle andre hunde, og i den situation mener Dansk Blindesamfund, at blinde mennesker godt kan finde frem til lorten og samle den op.
Det ændrer dog ikke monopolets holdning. Alle tre mener, at det er helt almindelig menneskelig pli og opdragelse at hjælpe den synshandicappede.
Hvad mener du?
Vi ser det jævnligt - særligt på de sociale medier - at den gennemsnitlige dansker er træt af de mange efterladte hunde-høm-høm'er der skal trædes uden om på gader og stræder. Men problemet er langt fra kun dansk.
Nu er vi igen stødt på en historie om manglende opsamling af hundelort. Derfor spørger vi nu igen. Hvordan får vi flere til at samle op efter deres hunde
Mange mennesker irriteres over hundelort på gader og stræder, hvilket er forståeligt. Britisk kunstner har ideen til en konstruktiv måde at bruge hundens efterladenskaber på
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Mynderne sprinter gennem det nordjyske landskab med blikket stift rettet mod den kunstige hare. Lure coursing forener fart og fokus med glæden ved at se hundene udleve deres medfødte instinkter i et varmt fællesskab blandt hundeejere.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Den elskede schipperke Ludo blev på hans 14 års fødselsdag fejret med flag og forkælelse på Rold Gl. Kro - Danmarks første hundekro af hans ejer, Ann-Christina Nielsen, som har fulgt ham tæt gennem et langt hundeliv med både sygdom, triumfer og kærlighed.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Fra sommertræning i baghaven til 30 titler og stjernestatus. For Sofus, der fylder fire år i dag, er Sirius blevet en livsglad livsstil, og sammen med ejer Margit har han fundet en hverdag fyldt med motivation, glæde og samarbejde.