Bidens hunde smidt ud af Det Hvide Hus

09-03-2021 15:07

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Da Joe Biden afløste Donald Trump i Det Hvide Hus, havde han de to schæferhunde Major og Champ med sig. De er nu smidt ud efter en bidepisode

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Det var ikke bare en demokrat, der afløste en republikaner. Det var også et hundemenneske, der afløste en præsident, der helt ekstraordinært ikke havde hunde. Det har de fleste amerikanske præsidenter nemlig haft.

HER KAN DU SE EN LISTE OVER AMERIKANSKE PRÆSIDENTERS HUNDE

Men glæden over, at der igen var hunde i Det Hvide Hus blev kort. For nu skulle de to schæferhunde Major og Champ være blevet sendt hjem til Delaware.

Grunden til det er, at Major skulle have været involveret i en bidepisode med en sikkerhedsvagt. Det skriver CNN efter at have talt med to anonyme kilder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Man ved endnu ikke, hvor alvorlig episoden har været, men ifølge kilderne er det ikke første gang, Major har været aggressiv over for sikkerhedsvagterne.

Joe Bidens hustru, Jill Biden, har tidligere fortalt, at parret har arbejdet hårdt for at få hundene til at føle sig hjemme i de nye omgivelser med folk omkring dem hele tiden.

Det arbejde har de åbenbart ikke haft held med.

Det er ikke første gang, Major er i fokus efter et menneske er kommet til skade. Tilbage i november forstuvede Joe Biden sin fod, da han legede med hunden.

Det vides endnu ikke, om hundene er smidt ud af Det Hvide Hus for altid, eller om der er tale om en midlertidig hjemsendelse.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout