Asti leverer trøfler til Dronningen

13-01-2021 11:38

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Mange forbinder trøfler med enten Frankrig eller kager fra bageren. Men trøfler findes også i den danske natur. Det kan trøffelhunden Asti bevidne

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos bageren kan man købe sig en trøffel for en flad tier, men ønsker man trøfler fra naturen, som ikke er skabt af diverse kagerester, så er prisen en helt anden. For ti kroner får man nemlig kun to gram af den eftertragtede og fine trøffel.

Indtil for et par år siden var fund af trøfler i Danmark sjældne. På 100 år var der kun fundet 26 trøfler, men nu har et særligt makkerpar fået næse for svampen, og således er det blevet til små 300 trøfler for de to. Det skriver BT.

Parret er Rune Richtendorff fra Viborg og hans lagotto romagnolo, Asti.

Parret har fundet trøflerne ved Aarhus, Horsens, Vejle og Viborg, og målet er at finde endnu flere lokationer i fremtiden.

De trøfler, der er fundet i Aarhus, er fundet tæt ved Marselisborg Slot, som jo er Dronningens sommerresidens. Det er kommet Dronningen for øre, at der var fundet trøfler ved Marselisborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rune Richtendorff fik derfor en bestilling fra Kongehuset på at levere 140 gram trøffel til en julemiddag. Det gjorde han og efterfølgende fik han en sms fra kokken om, at Dronningen havde været særdeles begejstret for maden.

I 2021 håber han at finde fem nye områder i Midtjylland, hvor der kan høstes trøfler direkte fra den lokale natur.

På sigt kan det måske inspirere andre til at tage på trøffeljagt.

– Måske er det bare en drøm, og det kræver jo, at man har en hund. Men tænk, hvis folk om ti år er begyndt at købe danske trøfler til at lave deres mad med, fordi der bliver gjort så mange fund,« siger han til BT.

Læs mere om Asti her

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout