På trøffeljagt med hunde

09-10-2012 15:39
Racen lagotto romagnolo er kendt for sin evne til at opspore de eftertragtede trøfler. Lige nu medvirker sådanne hunde i et norsk projekt, hvor man vil have kortlagt de trøffeltyper, der findes i et bestemt område. Se mere samt link til indslag om trøffeljagten i denne nyhed.
Copyright Hunden.dk
Den italienske race lagotto romagnolo er ekspert i at finde trøfler. (Modelfoto: hunden.dk/Jørgen Bak Rasmussen)

Seks ekspert–teams deltager i projektet, hvor man er på jagt efter de meget eftertragtede trøfler. Man vil have kortlagt arternes eksistens. Man har længe vidst, at der findes almindelige og ikke så eftertragtede nordiske trøffeltyper i det norske område Sunnfjord. Nu har det vist sig, at der også findes langt mere interessante såkaldte kratertrøfler. Hundene har fundet frem til dem, og alle data er omhyggeligt noteret, og der er taget prøver, som skal DNA–undersøges. Der er kun to tidligere bekræftede fund af denne type trøffel i Norge. Hundenæserne kan! Trøflerne er svære at finde, fordi de gror under jorden. Her kommer hundenæserne ind i billedet. Lagottoerne er vilde med trøflerne, der har en stærk duft. Så snart den melder sig i hundenes næser, graver de ivrigt. Det er som at finde en lækker bøf. Hundene får naturligvis ikke ov at spise fundene, selvom de hellere end gerne gjorde det. I stedet får de en lækker godbid i bytte, og sådan en arbejder man da gerne videre for. Afhængige af lugten Trøflerne er afhængige af deres stærke lugt. Eftersom den lever under jorden, er den afhængig af at blive spist af pattedyr for at formere sig. Sporerne spreder sig nemlig fra afføringen af de dyr, som spiser trøfler. SE INDSLAG OM TRØFFELHUNDENE VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: bt.no

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout