Kasper Larsson
Hundens stadig større plads i familien stiller krav til øget viden og fokus på pasning, aktivering og træning. – Mange hundeejere vil gerne give deres hund det allerbedste, men det kan være svært at finde den rette viden eller at få tid til at deltage i kurser eller træning. Derfor har DogCoach taget initiativ til at udvikle et samlet event, hvor man på én dag kan møde en række eksperter, få ny viden, shoppe og i det hele taget få en hundeoplevelse udover det sædvanelige, fortæller arrangør af DogDay Linn Radsted. En perlerække af eksperter Til DogDay kan man få løsninger til dagligdagssituationer, som for eksempel hvordan man kalder sin hund til sig, hvordan man løser problemer med at være alene hjemme, muligheder for en naturlig sund kost og meget mere. Adfærdseksperterne Merethe Børgart Olesen og Betina Sabinsky deler viden om korrekt aktivering, stress og hvordan man tackler hverdagsudfordringer som angst eller problemer med at omgås andre hunde. Kan din hund selv fortælle om problemer? Mange hundeejere kan nikke genkendende til, at familiens firbenede forsøger at fortælle noget. Imidlertid kan det være svært at afkode hundens signaler præcist. Den kendte dyretelepatør Ditte Young er fortaler for, at hunden selv kan fortælle om udfordringer med f.eks. smerter, personlighed eller angst. På scenen vil Ditte Young demonstrere kommunikation med to demo-hunde, som hun ikke i forvejen har kendskab til. Herefter tester hundefysioterapeut Helle Hoffmann udsagnene i forhold til hundens fysiologiske sundhedstilstand. Program og billetter kan bestilles online på Billetto.dk Billetto.dk