Bjarke Kirkegaard Nielsen
Det gør ondt hver gang, man læser, at en hund er blevet væk fra sin ejer. Det er en af grundene til, vi her på hunden.dk gerne vil dele disse efterlysninger.
I søndags forsvandt shibaen Baiko fra Agerholmvej, Vester Vandet, 7700 Thisted. Baiko var iført sele og snor og ejeren frygter derfor, at hans kære hund sidder fast et eller andet sted. Baiko er en meget sky hund, som ikke kommer hen til fremmede mennesker. Derfor bør du kontakte ejeren Lasse Lund Hansen, hvis du ser Baiko. Du finder Lasses nummer i det opslag, vi har delt nederst i denne artikel.
Hjælp med at genforene hund og ejer ved at dele denne efterlysning.