Bjarke Kirkegaard Nielsen
DKK har i den grad skruet på samtlige knapper for at levere den bedste, smukkeste og mest fantastiske udstilling i Herning.
Temaet er Winter Wonder Land, og man skal virkelig glæde sig til at opleve Store Ring, der bliver helt særlig i år.
Dansk Kennel Klub har kørt mere end 50 paller til Herning. Der er pakket 300 ringkasser med udstyr til alle ringene, og så er der også lige 70.000 høm høm poser.
Det er stort. Det er kæmpe stort.
I dag har hunden.dk været med til opstillingen i Herning, og herunder kan du se et galleri fra dagen. Skal du til Herning i weekenden, så byd allerede sommerfuglene ind i maven, for det bliver fantastisk.