Sådan schæfer. Genie redder sin ejers liv

25-04-2020 09:14

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Det kunne have endt fatalt, da der udbrød brand i Britta Hansens hus i Bramming i Vestjylland. Heldigvis var schæferen Genie vågen

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du var død, hvis ikke du var blevet vækket. Så barske var ordene fra brandmændene, da Britta Hansen lettere omtumlet stod uden for sit hus, som hun for kort tid siden var flygtet ud af til nattens mulm og mørke.

Hele historien starter en helt almindelig aften i Bramming. Britta, der bor sammen med fire hunde og et par andre dyr, går i seng og lægger sig til at sove.

I løbet af natten begynder den ene hund at gø voldsomt. Det er schæferen Team Paka’s Gazelle, Genie, på tre og et halvt år, der larmer.

Britta får tysset på hende, og lægger sig til at sove igen. Men den ihærdige schæfer vil ikke lade sin ejer falde i søvn. Derfor napper og kradser Genie i Britta, så hun fik røde mærker på kroppen. Da hun endelig kommer helt til sig selv, kan hun konstatere, at der er røg i huset.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

Røgen stammer fra skorstenen, hvori der er store fuglereder, som ikke er blevet opdaget tidligere.

Da brandfolkene ankommer, fortæller de Britta som allerede er påvirket af røgen, at hun har været meget heldig med, at hunden har reddet hendes liv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De fortalte også, at grunden til, at røgalarmerne ikke havde virket var, at røgen på grund af nogle åbne vinduer befandt sig helt nede i gulvhøjde.

– Vi kan slet ikke forestille os, at vores hunde reagerer på den måde. Genie fortjener virkelig en medalje for det her, for hun kunne jo åbenbart mærke, at hendes ejer var i fare. Hunden er virkelig menneskets bedste ven, lyder det fra Genies opdrætter, Ulla Søgaard Hansen.

Det er Ulla, der har fortalt historien til hunden.dk, da Britta oprindeligt kommer fra Irland og ikke taler så godt dansk.

Her på hunden.dk vil vi gerne hylde Team Paka’s Gazelle, Genie, for den fantastiske heltedåd.

Poteklask fra os til dig Genie.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout