Nu kommer HUNDEN igen

16-11-2022 08:45

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag og i morgen rammer HUNDEN postkasserne hos de mange DKK medlemmer. Her er, hvad du kan glæde dig til at læse om

Copyright Hunden.dk
Foto: Torben Striboldt
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

I disse dage udkommer årets næstsidste nummer af HUNDEN, og denne gang får du 108 sider med lidt for en hver smag. 

Som det er blevet tradition i dette jubilæumsår, starter bladet med et tilbageblik på DKK's 125 år. Vi er nu nået til 1995-2008, hvor du blandt andet kan læse om uddannelse af opdrættere og 100 års jubilæum. 

Du får også sidste artikel Tips til træning med Viggo og Zara. 

Hanne Friis er uddannet dyrlæge og har i privaten en gordon setter, som i den grad får lov at prøve lidt af hvert. Du får en historie om det gode hundeliv hos Hanne Friis. 

Der har været åbningsweekend i DKK's nye hundeaktivitetscenter i Ringsted, og du kan læse en reportage fra weekenden, der bød på rally i topklasse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Uge 42 sluttede med inspirationsdage på Kobæk Strand.  Der kom masser af vitaminer til hjerne, hjerte og sjæl. Så vil du læse om frivillighed, DKK's fremtid og foreningsliv, så er det et godt sted at starte. 

I Randers har der været VM for schæferhunde. Her var vi selvfølgelig også med, og det var en stor oplevelse igen. Du får en reportage fra mesterskabet, hvor Danmark vandt bronze for hold.

Du får også en artikel om trænertræf i begyndelsen af oktober, hvor der i den grad også var masser af læring på tapetet. 

Det er tid for mesterskaber og afgørelser, og der har således også været DM for stående jagthunde. Her var Harris Jensen til stede, og han har skrevet en reportage derfra. 

Birte Scheel har dykket ned i gamle blade, og det har inspireret hende til en lille serie på to afsnit om rejsen til fortiden. Det er både interessant og underholdende læsning. 

I agility har der været VM, og vi havde selvfølgelig et dansk hold med. På banen blev det ikke til topresultater, men hos supporterne var danskerne klare vindere. 

Klummen er skrevet af de nye forpagtere på Hundeaktivitetscenter DKK Ringsted. En sjov og interessant klumme om nutiden og fremtiden på DKK's nye sted. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout