Bjarke Kirkegaard Nielsen
I amerikansk cocker spaniel var der 3 lovende unghunde, alle fra Kennel Limfjorden. Black-Charmaine var - trods yngst - den mest færdigudviklede og blev BIM. Keljeagers Buff Stuff var i fin form og blev en værdig champion på dagen samt BIR.
En såvel kvalitets- som kvantitetsmæssig fin samling cockere mødte op til bedømmelsen. Den bedste af de tre opdrætsklasser, en smuk smaling Røddinglund cockere blev også søndagens bedste opdrætsklasse i eftermiddagens konkurrence og minsandten om ikke også fru Fuglsbjerg tog sig af avlsklassetitlen. Et smukkere resultat kan en opdrætter vel næppe tænke sig. Min BIR-vinder, Trollegårds Delicious, opnåede en hæderfuld andenplads i sin gruppe, så cockerne havde en fin dag. Om formiddagen havde Delicious slået N. Ch. Öhrstrøm herself ved snoren, så det var ingen ringe skalp at få ved sit bælte. Delicious’ smukke hoved og dejlige bagbensbevægelser blev afgørende, til gengæld kunne man nok ønske en fastere benstamme i forparten på hende. Men helt igennem en dejlig cocker. Bedste han var Limfjordens Ursus, som dog nær havde forspildt sin chance ved at tabe humøret til sidst. Han vandt dog på bedre bevægelser og mere vinklet bagpart over et så stærkt kort som finskejede N SF Ch. Ricardo of Weirdene, importeret fra England. Denne hund stod ellers for INT. Ch., fik jeg senere at vide, så de danske hunde havde en god dag til trods for underlegenhed i trimming og fremføring.
Helt galt . kan man næsten sige - gik det for den ”stakkels” Margit Lagerquist, der fra Norge havde taget ikke mindre end syv tigram cockere med sig, deriblandt gamle, men nu udbrændte Prima Ballerina, som jeg ellers tidligere har beundret. Ballerina og Pele Starlet måtte undvære CK i championklasserne. Fire tigram-hunde måtte vende hjem med andenpræmier. De gjorde sig simpelthen ikke i dette selskab, virkede store og grove.
Som ringsekretær fungerede fru KirstenHenriksen, indhyllet i store sweaters og tæpper, der - sød og venlig som sædvanlig - fik det hele til at glide let fra hånden. Dog disse ringe med kreaturekskrementsrendestene er nu ikke noget, der letter bedømmelsen, specielt ikke, når man gerne vil se, hvordan en klasse på ti cockere ser ud fra siden i bevægelse. For ikke at blive storleverandør af forstuvede ankler til det lokale sygehus undlod jeg det. Man skal jo tage hensyn til sine kolleger.
