Tine Luther
I dag er der kun godt 500 eksemplarer af den norske lundehund i Norge. Dertil kommer et par hundrede i udlandet. Disse tal skaber bekymring i Norge. Opdrætterne er få – og dertil kommer, at kuldstørrelsen er lille (1-4 hvalpe). Den norske lundehund er en meget gammel spidshunderace, der besidder helt specielle egenskaber. Racen er fremavlet til jagt på lunder i særdeles vanskeligt terræn. Lundehundens særlige karakteristika, der gjorde den i stand til at jage i fjeldet og krybe ind under stenene, er en helt usædvanlig smidighed. Benene kan bøjes helt ud til siden, og hovedet kan drejes i alle retninger. Seks tæer giver lundehunden godt fodfeste på klipperne. Se film om lundehund på jagt samt læs mere via linket under billederne til højre. Kilder: nkk.no & nrk.no