Du ved det så udmærket: Det er godt at holde hund. Her får du - sort på hvidt - ni grundet til, at det er så godt: 1. Hundeejere griner mere 'Samfund og Dyr' har offentliggjort en undersøgelse, hvor forskere har spurgt hunde- og katteejere, hvor mange gange om dagen de grinede. Resultatet blev, at hundeejerne grinede mest. 2. Hunde er flokdyr og derfor loyale Hunde nedstammer alle fra ulve, og ulve har stærke bånd til deres flok. På samme måde er hunde stærkt knyttede til deres flok – deres mennesker, som de er meget loyale over for. Fosker Stephen Zawistowski, en medarbejder hos American Society for the Prevention of Cruelty to Animals, bekræfter dette. 3. Hundeejere kommer let i kontakt med fremmede Forskere fra Liverpool og Bristol har fundet ud af, at englændere lettere kom i kontakt med fremmede mennesker, hvis de havde hund. (Den samme tendens ser man også tydeligt i Danmark. Red.) 4. Hunde forebygger allergi Børn født i et hjem med hund har mindre risiko for at få astma og allergi end børn fra et hjem uden hund. Det kan man læse i en undersøgelse, der er offentliggjort i Proceedings of National Academy og Sciences. 5. Vi dyrker motion, når vi har hund Overvægt og mangel på motion er et stort problem i de rigeste lande, men 60 procent af hundeejerne tager ofte deres hund med på gåture, hvor de får pulsen op. Det er forskere fra Michigan State University, som er kommet frem til dette. 6. Hund som bloddonor I år blev en kat reddet af en blodtransfusion – med blod fra en hund! Ligesom hos mennesker er der nogle hunde, der har en 'universel' blodtype, som i dette tilfælde reddede kattens liv. 7. Hunde styrker ældres almene vel Hunde er menneskets bedste ven – især for ældre. Journal of Social Psychologi har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at ældre, som ejer en hund, er mere tilfredse med deres fysiske, følelsesmæssige og sociale tilstand end ældre uden hund. 8. Hunde giver selvtillid Blot 10 måneder efter at have anskaffet en hund havde deltagerne i en undersøgelse fået mere selvtillid – sandsynligvis fordi de fik mere motion og var knapt så bange for at blive udsat for kriminalitet. 9. Glade hundeejere med mere selvværd Øjenkontakt med hunden får lykkehormonet oxytocin til at stige. En række forsøgspersoner blev bedt om at undlade at se deres hunde i øjnene en hel dag. Det bevirkede, at niveauet af samme lykkehormon faldt. En anden undersøgelse viste, at hundeejere var mindre deprimerede og ensomme, havde mere selvværd og i al almindelighed var gladere. /Lotte Nygaard Kilde: www.bt.dk
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.