Må min hund spise rødbeder?

31-07-2017 22:13

Anne Ekenberg

Rødbeder stammer fra bede-familien, som ud over rødbeder omfatter sukkerroer, bladbeder og foderbeder. Smagen og farverne er et helt kapitel for sig, så vi nøjes med at kigge på rødbeden, som er en elsket grøntsag, hvad enten den bliver serveret rå, kogt eller syltet 

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som den rodfrugt, den er, har den et højt indhold af kulhydrat i forhold til for eksempel agurk, som rummer store mængder vand. Derudover indeholder den store mængder af mineralet kalium samt store mængder B- og K-vitamin, som hos mennesker er godt for celledelingen samt. Desuden indeholder den beta-caroten, der er en antioxidant. Rødbeder er med andre ord en utrolig sund grøntsag.

I mindre mængder er der derfor intet til hinder for at give din hund rå og kogt rødbede, mens den syltede udgave ikke er god for hundens mave.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når dette er sagt, så husk at hunden primært er en kødæder, og derfor ikke har godt af store mængder grøntsager og frugt. Så brug rødbederne som godbidder, når blot de er skåret i mindre stykker. Derefter kan din hund nedbryde rødbedens cellevæg og få gavn af den.

Nå jo, bliv nu ikke bekymret, blot fordi din hunds afføring har skiftet farve dagen efter. Det er bare rødbedefarven, der sætter sig præg…

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout