Må min hund spise hyldebær?

14-08-2017 14:14

Anne Ekenberg

Om lidt blive hyldebærrene modne, men lige nu hænger de grønne bær i klaser og er så småt begyndt at tage lidt farve. Så inden længe ligger de på jorden – lige til at spise for en uerfaren hund eller en hvalp.

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

 Umodne og ukogte bær er ”no-go”

Hyldeblomsterne bruger vi i madlavningen, f.eks. indbagt i pandekagedej eller til saft, og dem kan vores hunde som sådan godt tåle i mindre mængder. Anderledes er det med bærrene.

De grønne hyldebær indeholder nemlig stoffer, der udvikler giftstoffet cyanid, også kaldet blåsyre. Så hverken du eller din hund må spise grønne hyldebær.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De modne hyldebær må I heller ikke spise. De skal koges i mindste 20 min. for at fjerne de giftige stoffer.

Hyldebær er meget sunde

Hyldebær er ellers meget sunde, da de er rige på især C-vitamin samt B6-, B3-, og E-vitiamin. Dertil kommer magnesium, jern og fosfor. Så pluk dem langs en natursti og lav suppe og saft af dem, når de vel at mærke er modne.

Kilde: petpoisonhelpline.com, samvirke.dk, maddata.dk

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout