Må min hund spise hyben?

02-08-2017 13:20

Anne Ekenberg

Mine hunde går i disse dage og gnasker løs af hyben, når vi dagligt er ved stranden. Og jeg når hver gang at tænke, om det nu er godt for dem, for de spiser dem med hud og hård – og altså også frøene inden i. Så det satte jeg mig for at finde ud af.

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når vi taler om hyben, tænker mange mennesker på rynket hyben eller ”hybenrosen”, som man finder ude ved stranden. Det er egentlig en invasiv art, og derfor er den kommet på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt. Den skal således bekæmpes på lige fod med bjørneklo. Det er lidt trist, for jeg kan nu så godt lide deres vidunderlige duft, og så er de meget sunde.

Alle former for hyben er således rige på A- og C-vitamin samt kalium og indeholder derfor antioxidanter. Samlet set er hyben derfor utroligt sunde for mennesker, og vi laver med glæde te, saft, suppe, gele og syltetøj af dem. Undersøgelser viser endda, at hybenpulver reducerer inflammation og smerter hos mennesker med gigt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos hunde forholder det sig sandsynligvis tilsvarende. En del mindre videnskabelige undersøgelse foretaget af dyrlæger i USA og Norge kunne konstatere en forbedring i tilstanden, hos hundene som led af gigt eller HD, hvis de fik Ester-C vitamin.

Så jeg vil med ro i sindet lade mine hunde fortsætte med at gnaske hyben i sig.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout