Kvinde sigtet efter fund af tynd schæfer

28-08-2020 12:06

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En 55-årig kvinde er blevet sigtet for overtrædelse af dyrværnslovgivningen, efter politiet torsdag fandt en tynd schæferhund i hendes hjem

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sent torsdag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om mulig overtrædelse af dyreværnslovgivningen, idet en anmelder var bekymret for en hund, som ifølge anmeldelsen havde gøet næsten uafbrudt de sidste par dage. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

En patrulje kørte til en lejlighed i en beboelsesejendom i Holbæk, hvor politiet traf en 55-årig, kvindelig hundeejer og hunden. Der var tale om en mager schæferhund, som fortsatte sin uafbrudte gøen under politiets tilstedeværelse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved nærmere eftersyn af de forhold, som hunden blev holdt under, gav politiet en bekymring om, at der kunne foreligge en overtrædelse af dyreværnslovgivningen, idet hunden måske ikke fik den pasning og pleje som krævet for at besidde en hund i en lejlighed.

Politiet valgte derfor at lade hunden anbringe på et dyreinternat, mens sagen bliver vurderet nærmere, idet kvinden blev sigtet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen. Politiet vil også lave en underretning til de sociale myndigheder vedrørende den 55-årige kvinde ud fra en bekymring om hendes personlige forhold og dermed hendes evner til at passe f.eks. en hund forsvarligt.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout