Anne Kristine Tollestrup
Champagne, glimmer og fyrværkeri hører sig til de fleste steder, når det nye år skal fejres, og der skal siges farvel til det gamle. En festlig aften kan dog hurtigt blive til et mareridt for vores hunde. Her er lidt gode råd, så alle får en festlig aften: - Skyd ikke fyrværkeri af i nærheden af hunde eller andre dyr. - Undgå bordbomber i hjemmet, hvis der er dyr. - Lad ikke hunden være alene hjemme nytårsaften. - Gå en lang tur med hunden sidst på eftermiddagen for at undgå det værste fyrværkeri larm om aften. - Det er en god ide at stimulere hunden i forskellige aktiviteter i løbet af dagen, derved er hunden ikke overfyldt med energi om aften. - Tag ikke hunden ud på selve nytårsaften. - Løft ikke hunden op så den kan se det flotte fyrværkeri, da det kan skræmme hunden endnu mere. - Put ikke vat i hundens ører. - Bliver hunden bange, er det vigtigt, at man ikke ynker eller pylre om den, da det kun bekræfter for hunden, at situationen er farlig. - Tænd evt. tv eller radio. - Træk gardiner for i det rum, hunden befinder sig i, for at undgå de pludselige lysglimt fra fyrværkeriet. - Plejer hunden at være bange nytårsaften, kan man i god tid tale med sin dyrlæge om forskellige måder at berolige sin hund på. - Pas på hundepoter nytårsmorgen, da der kan ligge glasskår og andre skarpe genstande overalt. Det er nemt at få en festlig aften for både mennesker og hunde, hvis blot man tager nogle få forholdsregler. Hunden.dk ønsker alle et godt nytår! Kilde: dyrefondet