Dette efterår skulle være den totale genrejsning af de internationale hundeudstillinger i DKK. Under mottoet tro, håb og kærlighed skulle vi igen se hinanden, dommerne og hundene i øjnene i udstillingsringene. Men som alle nok er ved at være klar over, så spredte coronaen også sine mørke arme ud over efteråret og tvang DKK til at opgive efterårets storstilede planer, og med et måtte vi indse, at vi måtte finde tro, håb og kærlighed andre steder dette efterår.
Eller måtte vi nu også det?
Gennem mine to og et halvt år i hundeverdenen har jeg erfaret, at der er et bånd mellem folk i denne verden. Så selvom man ikke kommer ud til udstillingerne og lytter til Jettes blide røst synge morgenen ind, så har man stadig minderne fra tidligere udstillinger, kærligheden til sine hundevenner, troen på, at vi igen skal mødes til udstillinger og håbet om, at alt bliver godt igen.
Og så er udstillingerne jo bare en gren af DKK’s enorme træ.
For rundt omkring i landet er træning og konkurrencer igen i gang under anderledes vilkår, men stadig med det fælles fokus, som vi alle kan blive enige om – kærligheden til hunden og til alt det, vi oplever sammen.
Den sidste søndag i august var jeg til DM i schweiss. Jeg drog afsted fra hustru og børn tidligt søndag morgen, så jeg kunne lande i Struers omegn mellem klokken 8.00 og 9.00.
Jeg kom med en forventning om at møde toptrænede mennesker med knivskarpe konkurrencealbuer og hunde med iskolde øjne.
Her skal det siges, at jeg aldrig selv har dyrket en hundesport. Jeg har til gengæld spillet massevis af fodbold og håndbold, og her har jeg selv stået i utallige konkurrencer, hvor toppen var et jysk mesterskab i indendørs fodbold og en mængde kommunemesterskaber i håndbold i hedengangne Ølgod Kommune. Her blev der kæmpet. Kæmpet mod modstanderne med alle midler, og kunne man lige nappe en modstander i maveskindet eller træde ham lidt over fødderne, så var det kun en bonus. Jeg husker selv, hvordan jeg ofte kiggede ned på den anden banehalvdel og kiggede modstanderne an inden en kamp, og ikke en eneste gang tænkte jeg, at en modspiller kunne være en ven, jeg endnu ikke havde mødt på trods af vores fælles kærlighed til sporten.
Så skruer vi lige tiden frem til DM i schweiss igen. Her stod samtlige deltagere og talte og grinede med hinanden inden det vigtige mesterskab.
Ude på sporene blev der ønsket knæk og bræk, inden modstanderne skulle ud på deres spor, og da alle havde været igennem deres spor, var der opmuntring, trøst og coronaklap på skuldrene.
Den slags ville ikke være gået i min amatørboldspilskarriere. Her ville man højst have grinet ad modstanderen eller rost hinanden indbyrdes på holdet.
Så det kan godt være, at vi ikke kan mødes til de store udstillinger i år, men heldigvis er der masser af tro, håb, kærlighed og sammenhold i hundeverdenen. Det er særligt for denne verden. Det skal vi holde fast i, og det skal vi aldrig glemme.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Mange tror, at et godt kamera og masser af lækker teknik automatisk giver gode billeder og flotte vinkler af hunden. I virkeligheden handler det ofte om noget langt mere simpelt, og en del billigere.
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
Når hunden træder ind i sine gyldne år, ændrer båndet mellem hund og ejer sig til noget dybere og mere støt. Der findes en helt særlig skønhed i seniorhundens ro, som minder os om at sætte farten ned og nyde nuet.
Hunde kommunikerer deres følelser gennem et komplekst kropssprog, som ofte er mere ærligt end menneskers ord. Når vi lærer at tyde de små tegn på hengivenhed, styrker vi det fundamentale bånd af tryghed og kærlighed.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
