Julen er højsæson for forgiftede, syge og tilskadekomne kæledyr

12-12-2023 15:06, af Anne Cecilie Sohl

Det er ikke kun dem på to ben, der er er glade for juletræer, julepynt og julegodter. Det er vores nysgerrige kæledyr også. Antallet af hunde og katte, der kommer alvorligt til skade, bliver forgiftede eller syge stiger til det dobbelte, når julen hænges op og sættes på bordet. Her giver Agria Dyreforsikring dig gode råd til at hjælpe din hund og kat sikkert igennem julen.

Copyright Ridehesten.com
Foto: AdobeStock

Netop som middagen sættes på bordet, og børnene næsten ikke kan være i sig selv af forventning, kaster familiens labrador op på tante Ullas hjemmelavede juletræstæppe. Så er scenen sat, og den familiehygge, der er forberedt igennem mange timer, er spoleret.

"Det' Jul, det' cool, sikke tiden den går, Der er intet lavet om, siden sidste år", rapper Mc Einar ud af højttaleren. Men nogle traditioner behøver ikke gentagelse, mener Mogens Brix Koldkjær, der er chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

- Det er ikke kun vi mennesker, der er er glade for juletræer, julepynt og julegodter. Det er vores nysgerrige kæledyr også, forklarer dyrlægen.

- And, flæskesteg og tyk brun sovs – duften alene er næsten ikke til at stå for. Og det er den heller ikke for en hundenæse. Ligesom det kan være svært at holde nysgerrige kattepoter fra glimmer, gavebånd og eksotiske blomster, siger han og tilføjer:

- Hvor vi på to ben nyder at betragte julepynten på afstand og hygger os i timevis med at spise god mad, er julemåneden typisk en hård nød at knække for vores kæledyr – fordi de hurtigt tager skade af fed mad og nemt kommer alvorligt til skade på julekugler, julegaver og gavebånd.

Den skal da også mærke, det er jul

- Vores kæledyr er blevet en del af familien, og derfor har mange lyst til at forkæle dem lidt ekstra i juledagene: “Den skal da også mærke, at det er jul”, tænker vi, og intentionen er god, men mange af de ting, vi mennesker traditionelt nyder at pynte op med, pakke gaver ind i eller sætte på middagsbordet i december, kan udgøre en risiko for vores kæledyr, understreger Mogens Brix Koldkjær.

Agria Dyreforsikrings statistikker fra de tidligere år viser, at antallet af hunde og katte, der må en tur til dyrlægen på grund af forgiftning, diarré og opkast, typisk er dobbelt så højt i december som i årets 11 andre måneder.

- Sidste år i december modtog Agrias digitale dyrlægerådgivning Agria Vet Guide dobbelt så mange henvendelser om forgiftningssymptomer og mave-tarmproblemer som måneden før, med et tydeligt ”peak” i antallet af henvendelser omkring den 23. og 24. december og igen nytårsaften – i de dage hvor vi typisk har travlt med forberedelser og hygge og har mindre fokus på, hvad dem på fire ben laver - eller får indenbords, forklarer Mogens Brix Koldkjær.

Forslugne hunde og nysgerrige katte

- Når hundene får mave-tarmproblemer, skyldes det ofte, at de får inhaleret en hel skål chokolade, mens familiemedlemmerne er uopmærksomme. Eller at den er løbet med andeskroget eller har fået alt for mange, alt for fedtholdige rester fra julemiddagen. Det kan resultere i både maveonde, opkast og diarré, men det kan også udvikle sig til bl.a. en smertefuld betændelse i bugspytkirtlen, blokeringer af tarmen eller forgiftningsskader, som alle kan være fatale for dyret, forklarer Mogens Brix Koldkjær.

- Kattens mave-tarmproblemer skyldes oftest blokeringsskader, fordi den ikke har kunnet holde poterne fra f.eks. gavebånd eller glaskugler; de er flotte, spændende og sjove at lege med men udgør en meget større fare for vores dyr, end de fleste forestiller sig. Hvis dyret spiser gavebåndene, kan de risikere at snøre tarmene sammen, ligesom fragmenter fra glaskugler kan skære hul i tarmvæggen. Fremmedlegemer kan ligeledes blokere tarmen, og kommer de ikke ud af sig selv, må dyret under kniven. Det er hårdt for dyret og bekosteligt for ejer, men hvis ikke dyret tilses af en dyrlæge, kan det være fatalt.

I tvivl eller bekymret: Kontakt dyrlægen

Selv om mange har fri i juledagene, kan det være en travl tid, og det er de færreste, der kan holde et vågent øje på dyrene døgnet rundt. Specielt om natten er det de nysgerrige hunde og katte, der regerer; mens ejerne sover, lister de ofte rundt og undersøger – og smager på - de mange fremmede dufte og glitrende julepynt.

- Undlad at efterlade mad, slik, tændte stearinlys og gaver med gavebånd uden opsyn, og sørg for, at hund og kat ikke kan få adgang til julepynt og juletræ om natten, siger Mogens Brix Koldkjær og opfordrer ligeledes til, at du forklarer både gæster og børn, at visse typer mad og slik kan være farlige for kæledyr, f.eks. chokolade, ben fra tilberedt kød, vindruer og nødder.

- Som kæledyrsejer skal du ikke gå rundt og være nervøs i julen. Hvis du har set dit dyr spise noget, den ikke burde – eller hvis du er i tvivl om dens symptomer, skal du ikke vente men kontakte dyrlægen med det samme, understreger Agrias chefdyrlæge, som mener, at forberedelse og forebyggelse er nøgleordene til en sikker juletid for vores dyr:

- Sørg for at både hund og kat er aktiverede og godt trætte, inden I sætter jer til bords – så kan de firbenede ligge veltilpasse og hygge sig, mens de tobenede spiser sig mætte, danser om træet og åbner julegaver i stearinlysenes skær. Det er dødærgerligt, hvis et øjebliks uopmærksomhed betyder, at en del af familien må tilbringe juleaften under kniven i fuld bedøvelse, siger Mogens Brix Koldkjær.

- Er du i tvivl om hunden eller kattens ve og vel, kan du til en start kontakte en digital dyrlægerådgivning. Så kan det være du og kæledyret kan få hjælp til selvhjælp hjemme i den varme stue, frem for at skulle forlade julehyggen.

Fakta
5 råd til en sikker jul for hund og kat
  • Pas på kombinationerne af logrende haler, nysgerrige poter og levende lys.
  • Bær fra kristtjørn, taks og mistelten er giftige. Det samme gælder nogle af de planter, vi pynter med ved juletid, f.eks. julestjerne, amaryllis, hyacint, krokus og vedbend. Rosiner, vindruer, nødder, rå løg og ubagt dej er heller ikke godt for hunde- og kattemaver.
  • Chokolade indeholder giftstoffet theobromin, som er giftigt for hunden. Værst er madlavningschokolade og mørk chokolade, mens indholdet i mælkechokolade og hvid chokolade er lavt. En lille mængde chokolade kan give dårlig mave eller diarré, mens store mængder i værste fald kan give indre blødninger eller hjerteanfald.
  • Store mængder fed julemad, sovs, and og flæskesteg kan gøre hunden alvorligt syg. De mest almindelige symptomer er diarré og opkast, men den fede kost kan lede til betændelse i bugspytkirtlen, som er en livstruende tilstand. Undgå at give hund og kat ben fra tilberedt and, kylling, fisk og flæskesteg – benene kan splintre og sætte sig fast i mave og tarm.
  • Vær opmærksom på dyrenes interesse for glaskugler, glitter og gavebånd – og efterlad pynt og gaver udenfor dyrenes rækkevidde. Det kan skære tunger og poter eller ende i dyrets mave.

Kontakt altid dyrlægen, hvis du er i tvivl.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Karina Green Damsgaard

Nyhedsvagt

Karina Green Damsgaard

kar@hunden.dk

Skriv til os

Mest læste

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Vinderne er fundet! Vil du deltage i næste måneds konkurrence?

11-09-2025 08:00, af Tine August

I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.

Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Hvordan vælger hunden sin yndlingsperson?

22-02-2025 08:30, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?

Fra skoleelev til international dommer – 55 år med DKK

14-09-2025 08:00, af Redaktionen

Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:

Høj sværhedsgrad ved DKK’s DM i schweissspor 2025

09-09-2025 08:50, af Verner Lauritsen – dommer ved DM i Schweisspor
Jagt|

DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.

Dansk akita-succes til World Dog Show i Helsinki

07-09-2025 09:00, af Karina Green Damsgaard

En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Den oversete træning

13-09-2025 08:00, af Redaktionen

Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.