Derfor spiser hunden græs?

06-04-2023 08:18

Astrid Gerd Holtet

Snart vokser græsset frem med en vældig fart, og mange hunde kaster sig over de grønne strå. Hunde spiser græs af flere forskellige årsager, og ofte er det ganske problemfrit

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

De fleste hundeejere vil en gang i mellem opleve at deres hund spiser græs, og det kan bekymret og undre mange. Græsspisning er dog en helt normal adfærd hos hunde, og ofte ganske harmløst.

Almindelig græsning

Mange hunde spiser græs en gang imellem, blot fordi de kan, og denne form for græsspisning anses for helt normalt, og er ikke forbundet med problemer hos hunden.

Nogle mener, at græsning kan være tegn på at hunden mangler noget i sit foder, men hunde, der får en velafbalanceret kost, kan også spise græs.  Er man i tvivl om hvorvidt hundens kost dækker dens behov, kan man altid få kosten vurderet af sin dyrlæge, og få tjekket om hunden får alt det den har brug for.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lidt græs er altså ikke noget man som hundeejer nødvendigvis behøver bekymre sig om, men spiser hunden græs i meget store mængder, kan det i nogle tilfælde give anledning til dårlig mave.  

Græsning og opkast

Hunde kan også spise græs inden de skal kaste op, og det menes at indtag af græs kan fremprovokere hundens opkastrefleks. Det vil altså sige at hunden kan få sig selv til at kaste op, hvis det er nødvendigt.

At hunden en gang imellem spiser græs og kaster op, behøver ikke at give anledning til bekymring. Det kan skyldes at hunden har spist noget, der ikke er hensigtsmæssigt, og når det er kastet op, er problemet nogle gange løst. Opkast kan dog også være tegn på sygdom, og hyppig opkastning eller gentagne opkast forsøg, bør altid give anledning til bekymring, og hunden bør i sådan et tilfælde tjekkes af en dyrlæge.

/Astrid Holtet, dyrlæge

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout