Hvem passer hunden, når vi rejser på ferie

04-08-2022 08:32

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Der er i dén grad gang i rejselysten igen. Samtidig har rigtigt mange danskere fået et kæledyr i løbet af de sidste par år. Kæledyr som nu er del af familien hos mere end halvdelen af alle danskere, viser en ny undersøgelse fra Spies. Og det stiller krav til at sikre sig gode hunde- og kattesittere, hvis man vil rejse på ferie

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock
Nyheden fortsætter efter annoncen

For kæledyrsejere er hunden, katten, eller hvad man ellers har, lige så højt elsket, som var det ens eget barn. Det svarer 68 procent i en undersøgelse udført af Spies. Det skriver Spies i en pressemeddelelse. Og derfor er det også naturligt, at man allerhelst vil have sin familie eller gode venner til at passe vuffer. Blot 16 procent får passet deres kæledyr på et internat, som en tredjedel også mener kan være en dyr løsning

 

Vil opdateres om hundens trivsel

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige så vel som mange forældre er vant til at følge med i deres børns hverdag i børnehaven eller vuggestuen via billeder og videoer, er der også et udpræget behov hos kæledyrsejere for at følge med i dyrest ve og vel derhjemme, mens man selv slikker sol sydpå. Således svarer 58 procent, at man gerne vil følge med og have opdateringer i løbet af ferien.

 

Næsten halv million forhindret i rejse på grund af kæledyr

Det er ikke altid, det er muligt at få familie og venner til at agere dyrepassere. Det kan sætte en kæp i hjulet for ferieplanlægningen. 41 procent af de adspurgte har på et tidspunkt oplevet, at deres kæledyr forhindrede dem i at rejse på ferie, og 23 procent af dem der ikke har et kæledyr svarer da også, at det er udsigten til at undvære deres ferierejser, der afholder dem.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout