Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Scenen er velkendt. En hund sidder i en lænestol med en kop kaffe foran sig. Lyset er varmt og blødt, billedteksten er skrevet i første person, og inden aftenen har indlægget fået tusindvis af likes og kommentarer fra mennesker, der skriver direkte til hunden, som om den sidder og læser med.
Hunden aner det ikke. Den har muligvis fået en godbid for at blive siddende. Resten er en fortælling, som ejeren har konstrueret, og som tilsyneladende rammer noget meget præcist i dem, der ser det.
Det rejser et interessant spørgsmål: Hvad er det egentlig, der sker, når vi følger en hund på sociale medier? Og hvad siger det om os?
Parasociale relationer: Venskab med nogen vi aldrig møder
Begrebet parasociale relationer blev første gang beskrevet af sociologerne Horton og Wohl i 1956, dengang i forbindelse med tv-personligheder. De observerede, at seere udviklede en følelsesmæssig forbindelse til mediekarakterer, der føltes gensidig, men kun gik én vej. Karakteren kendte ikke seeren. Seeren kendte karakteren, eller troede i hvert fald, at den gjorde det.
Sociale medier har gjort parasociale relationer mere synlige og hyppigere, fordi brugerne kan følge mediekarakterer tættere og oftere end tidligere. Parasociale relationer er i dag et veletableret forskningsfelt inden for medie- og kommunikationsvidenskab, og de er blevet særligt fremtrædende med fremkomsten af sociale medier, som tillader hyppigere og mere personlig kontakt med mediekarakterer end traditionelle medier nogensinde kunne.
En parasocial relation er en følelsesmæssig forbindelse til en mediepersonlighed, karakter eller influencer, som føles personlig, men kun går én vej. Begrebet blev første gang beskrevet af sociologerne Donald Horton og R. Richard Wohl i 1956 i artiklen “Mass Communication and Para-Social Interaction”. Dengang handlede forskningen især om tv-personligheder, men begrebet bruges i dag også om relationer til influencere, fiktive karakterer og profiler på sociale medier.
Kilde: Horton, D. & Wohl, R. R. 1956. Mass Communication and Para-Social Interaction: Observations on Intimacy at a Distance. Psychiatry.
Det særlige ved dyrekonti er, at mekanismen også kan fungere, selv om dyret hverken svarer, forstår eller selv er bevidst om relationen. Forskning i dyreinfluencere på Instagram viser, at de ofte bruger affektive og fællesskabsskabende strategier frem for egentlig dialog, og at følelsesmæssigt indhold og fællesskabsfølelse spiller en central rolle for følgernes engagement. Med andre ord: Vi behøver ikke, at hunden svarer os. Det følelsesmæssige engagement opstår alligevel.
Nyere forskning fra 2025 beskriver det, der kaldes “cyber-mediated animal attachment”, altså følelsesmæssige bånd til dyr, man udelukkende møder gennem digitale medier. Studiet peger på, at denne form for digital dyretilknytning kan hænge sammen med lavere oplevet ensomhed og repræsenterer en reel psykologisk forbindelse, selv om den aldrig omsættes til et fysisk møde.
Hunden ved ingenting om det. Men forbindelsen er reel nok for den, der følger med.
Ejeren som forfatter: Identitet og projektion
Den anden centrale mekanisme handler ikke om følgeren, men om ejeren. Hvad får man ud af at oprette en konto til sin hund og bruge tid på at opbygge en fortælling om den?
Forsker Jessica Maddox gennemførte dybdeinterviews med 23 personer, der driver Instagram-konti for deres kæledyr, og fandt, at mange bruger dem til at kuratere en såkaldt "fur baby"-selvrepræsentation, en særlig form for identitetskonstruktion, hvor kæledyret og dets univers afspejler ejeren snarere end dyret.
Forskeren Jessica Maddox har undersøgt kæledyrsprofiler på Instagram gennem dybdeinterviews med 23 personer, der driver konti for deres dyr. Studiet viser blandt andet, at ejerne bruger kæledyrsprofiler til at skabe glæde, fællesskab og en særlig form for “fur baby”-selvrepræsentation. Det betyder, at profilen ikke kun handler om dyret, men også om ejerens identitet, æstetik og måde at fortælle om sig selv på.
Kilde: Maddox, J. 2021. The secret life of pet Instagram accounts: Joy, resistance, and commodification in the Internet’s cute economy. New Media & Society.
Det kan forstås gennem begrebet “extended self”, hvor ejendele, relationer og symboler bliver en del af den måde, vi udtrykker identitet på. Den er ikke bare en hund. Den er en karakter med en personlighed, præferencer og et æstetisk univers, som ejeren har valgt og formet. Valget af hvilke situationer der fotograferes, hvilke ord der bruges i billedteksterne og hvilken tone kontoen har, afspejler i høj grad ejeren, ikke hunden.
Forskning i curation af dyrekonti beskriver, hvordan Instagram-profiler for kæledyr skal forstås som "animal-human-digital assemblages", samlinger af det menneskelige, det dyriske og det digitale, hvor alle tre elementer påvirker hinanden og tilsammen skaber en identitetsmæssig konstruktion, der er flydende og foranderlig.
Det kan have en kreativ og frigørende dimension. Ejeren får lov til at fortælle en historie, eksperimentere med et visuelt udtryk og udforske en stemme, der ikke er bundet til ens eget navn og ansigt. Hunden er på mange måder den perfekte fiktive fortæller: neutral, uskyldig og fri for de sociale forventninger, der følger med et menneskeligt afsenderperspektiv.
Social sammenligning: Inspiration og utilstrækkelighed
Den tredje mekanisme er social sammenligning, og den opererer på et mere subtilt niveau.
Teorien om social sammenligning, først formuleret af psykologen Leon Festinger i 1954, beskriver vores tendens til at vurdere egne evner, livsomstændigheder og valg i lyset af andres. Det er en grundlæggende menneskelig mekanisme, og sociale medier er i sin kerne et rum, der kontinuerligt aktiverer den.
Hundeprofiler undgår ikke den dynamik. Parasociale relationer på sociale medier kan fremme sunde holdninger og adfærd, men de kan omvendt også have negative effekter på mental sundhed gennem negative sociale sammenligninger. Det gælder, selv når afsenderen er en hund.
Den velplejede hund i det ryddelige hjem, ejeren der altid ser ud til at have tid og overskud, turene i flot natur med perfekt lys, alt dette aktiverer de samme sammenligningsmekanismer som livsstilskonti med mennesker. Det, der inspirerer én læser, kan efterlade en anden med en fornemmelse af, at hverdagen med ens egen hund er for rodet, for grå eller for ordinær.
Nyere forskning bruger begrebet “cyber-mediated animal attachment” om følelsesmæssige bånd til dyr, man kun møder gennem digitale medier. Et studie fra 2025 viste, at engagement i online dyrevideoer var forbundet med lavere oplevet ensomhed, og at digital dyretilknytning kunne være en del af forklaringen. Studiet viser ikke, at dyrevideoer i sig selv fjerner ensomhed, men det peger på, at digitale møder med dyr kan skabe en oplevet følelsesmæssig forbindelse.
Kilde: Zhang, J. 2025. Animal Video Lovers Always Have Company: The Role of Cyber-Mediated Animal Attachment in Loneliness. Animals.
Maddox finder dog også noget andet i sit materiale: mange af dem, der driver dyrekonti, beskriver dem eksplicit som et "rent" hjørne af internettet, et modtræk mod det, de oplever som giftighed, performativitet og negativitet på sociale medier i øvrigt. Det er en bevidst strategi fra mange af dem, der står bag kontiene, og det kan være med til at forklare, hvorfor mange dyrekonti opleves som et mere venligt hjørne af internettet.
Hvad der driver engagementet
Kombinationen af disse tre mekanismer forklarer, hvorfor hundeprofiler fungerer godt på sociale medier. Den parasociale relation giver følgeren en følelse af tilknytning og tilhørsforhold uden krav om gensidighed. Ejerens identitetskonstruktion skaber en autenticitetsfølelse, fordi kærligheden bag kontoen ofte er ægte, selv om fortællingen er konstrueret. Og den sociale sammenligning er modereret af fællesskabsfølelsen, der gør, at konkurrence afløses af genkendelse.
Det er ikke en tilfældig kombination. Det er samtidig den type indhold, der ofte klarer sig godt på sociale medier, fordi det skaber følelsesmæssigt engagement, gentagen kontakt, høj interaktion og en fornemmelse af at høre til.
Hunden ved det fortsat ikke. Men de, der forstår mekanismerne bag, har et langt bedre udgangspunkt for at bruge dem bevidst, hvad enten man er hundeejer med en lille konto, redaktør eller forsker.
