Bjarke Kirkegaard Nielsen
Bagmændene er de samme, og derfor kan vi forvente alt muligt nyt og vildt. Sådan kan man vel godt beskrive årets udgave af Hundedagene.
Det er stadig Lotte Höhrmann og Topper Lund, der står bag de underholdende dage, men i år har de for alvor budt de store op til dans.
For det første er de rykket ind på Vilhelmsborg ved Aarhus, og det er også her, Hundedagene foregår i år.
– Folk skal vide, at vi stadig er helt de samme. Men det er korrekt, at vi er flyttet ind på Vilhelmsborg, og det er virkelig fedt. Men det kommer ikke til at betyde, at vi ændrer os eller går i en ny retning med Hundedagene, lyder det begejstret fra Lotte Höhrmann, der i år kan se frem til at skulle styre Hundedagene uden en højspændt og højgravid mave.
En af de større nyheder er, at Dansk Kennel Klub kommer til at spille en større rolle under Hundedagene, da DKK har startet et samarbejde med Lotte Höhrmann og Topper Lund.
Du kan høre mere om Hundedagene 2020, som finder sted i pinsen 30. maj til 1. juni i videoen herunder.