Hunde podes gratis

14-03-2013 13:48
Har din hund bumser? En række danske klinikker poder gratis for at finde ud af præcis, hvilke bakterier der er på hundenes hud – så man kan blive klogere på, hvilke lægemidler der kan anvendes. En rapport om emnet er ved at blive udfærdiget, og der er brug for flere hunde til brug i projektet.

De sidste 2-3 år er der set en kraftig stigning i antallet af hunde med resistente hudbakterier. Det vil sige bakterier, hvor gængse lægemidler ikke virker. November 2012 udsendte Den Danske Dyrlægeforening en antibiotikavejledning til dyrlægerne med information om bl.a. resistente bakterier. Det beskrives hvilken behandling, der bør gives ved hudbetændelser, blære¬betændelser, mavetarminfektioner og mange andre. Vigtigt at vælge de rette midler Dyrlægen skal tage stilling til, om patientens infektion kan klares med andre midler end antibiotika, og hvis antibiotika skal bruges, hvilke midler bør da vælges først. For at dyrlægen kan vurdere dette skal patienten podes. En podning vil sige, at dyrlægen tager en prøve fra betændelsen med en vatpind. Denne analyseres på et laboratorium. Gratis podning På 33 dyreklinikker rundt om i Danmark kan man få podet sin hund gratis, for at se, hvilke bakterier der er på huden. Det kræver blot, at hunden har “bumser” i huden, og at den aldrig før har fået antibiotikum. Du finder mere information og listen over deltagende klinikker via linket under billederne til højre. Kontakt os gerne på info@dyrlaegeboysen.dk – så finder vi en dyrlæge i dit lokalområde.

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout